Sail on, sailor

Tak til Brian Wilson for den særegne, sofistikerede popmusik og de ord, der nærmest eskapistisk præsenterede en bedre og mere salig verden end den, han egentlig besang. En vanskelig og udfordret person med et talent af de helt sjældne, for hvem det naturligvis undervejs måtte gå galt. Som f.eks. da hans psykolog Dr. Landy i en årrække fik fuld kontrol over Wilson’s liv og penge, ja, endda blev hans business manager, co-sangskriver og executive producer. Sådan noget sker ikke for normale mennesker. Men den slags bliver lige meget nu, hvor kun sangene fra Brian Wilson’s så følsomme indre står lyslevende tilbage. The Beach Boys er lyden af solskin…

Skriv et svar