To legender: King Kenny og Big Mac, i torsdags i Liverpool.
Liverpool’s Echo & The Bunnymen lavede Prag-finten allerede tilbage i 1984, da de iført stort strygeorkester udsendte mesterværket Ocean Rain, der straks dengang – med vanlig beskedenhed – blev udnævnt af sanger Ian McCulloch, som ‘the greatest record ever made’. Ocean Rain genudsendes nu i deluxe edition-format med det originale album + en liveoptagelse af pladen, fra sidste år i Liverpool’s Echo Arena, dér også med fuldt besat strygeri. Inde på www.bunnymen.com kan man lige nu forudbestille autograferet udgave, endda med personlig dedikation, oh yes.
Her – via en skrabet amatøroptagelse fra den novemberaften i Liverpool – mere end en antydning af, hvilken storhed livepladen vil byde på: ‘Nocturnal Me’

Well, det må man jo høre sig til når den udkommer. Men mon ikke…?
Det er faktisk 3. gang Ocean Rain genudsendes. Først kom hele det ‘første’ bagkatalog indeholdende ekstraspor, derblandt Ocean Rain med ‘Angels & Delvils’ + Life At Brians (Lean & Hungry)-EP’en + 2 live-numre fra Crystal Day. Sidste år så albummet som en Rhino-udsendt dbl-CD, hvor ‘Angels & Devils’, 12-inch-udgaver af ‘Silver’ og ‘The Killing Moon’, samt 1983-livekoncerten fra The Royal Albert Hall var ekstramateriale. Sidstnævnte show iøvrigt et must, hvis man er til Bunnymen – mere overskudsagtigt skulle det aldrig kunne blive.
Dét album er firsernes fornemste sovsekande, og for dén tilgiver jeg det senere samarbejde med Spice Girls og albums proppet med hyggerock baseret på dovent øl.
Jeg kunne have slidt lp’en op, hvis ikke jeg havde passet på og lavet en kopi på kassettebånd (ak ja, det var forrige århundrede). Siden kom den oprindelige cd-udgivelse og genudgivelsen med ekstranumre som f.eks. den af mig længe savnede “Angels and Devils” (fra b-siden af The Killing Moon-singlen).
Men er genudgivelsen nødvendig at eje? (Og dette er ikke et retorisk spørgsmål.)