The Cure’s ‘Charlotte Sometimes’ blev udsendt på samme dag i oktober 1981 som U2’s ‘Gloria’. Fandt begge singler på en endagstur til Aarhus, havde kun råd til den ene – those were the days – så valgte uden megen tøven The Cure, der havde imponeret så meget året før med moody Seventeen Seconds, og siden det perfekt farveløse, druknende Faith-album. Robert Smith’s musik og evner var i hastig udvikling på dette tidspunkt, hans karrieres kreative højdepunkt, og kun et halvt år efter skulle den igen helt anderledes Pornography blive udsendt. ‘Charlotte Sometimes’ lyder langt mest af Faith i stil, men har alligevel en helt anden popappeal end det albums udstrakte sange. En kvalitet der siden skulle gøre det da forholdsvis ukendte band til mainstreamnavn.
2 tanker om “Saturday’s kids”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Godt valg: Cure fremfor U2 🙂 Har nu altid syntes, at Cure var mere spændende og havde mere at byde på end U2. ‘Charlotte Sometimes’ er en af mine absolutte Cure favoritter – en fantastisk sang.!
Enig Jens.
Charlotte Sometimes er en fantastisk titel og sangen et af Robert Smiths kreative højdepunkter. En fortryllende fortolkning af Penelope Farmers børnebog af samme navn, der stadig lyder lige nødvendig, hver gang den høres. Jeg kommer sådan til at savne ham når jeg hører den.