Tal lige om den grimme ælling her, for pladecoveret er ligeså stygt som dets indhold så overraskende skulle vise sig at være det modsatte. The Chameleons kom for sent til at nå den britiske bølge med Bunnymen, Simple Minds, U2 og de andre, men burde alligevel være blevet til mere end et kultband, for så højt står kvaliteten på dette debutalbum, som blev udsendt 8. august 1983. Måske havde det hele set bedre ud for Manchester-bandet, hvis ikke dets guitarist havde malet i sin fritid og derfor fået fripas til at levere flere af The Chameleons’ dilettantiske covers. Hans ferske surrealistiske streg signalerer en 70’er-progrock, der intet har at gøre med bandets guitarsvimle postpunk, hvis ekko høres tydeligt på f.eks. de tidlige plader fra Interpol. Her en af mange stærke numre fra debuten; specielt den lange outro (fra 3:13) står lysende…