Serge-top-5

sg

Serge Gainsbourg ville have fejret fødselsdag i dag. Hans albums kan næsten ikke diskuteres, da hele verden synes i bred enighed om Histoire De Melody Nelson (1971) som det klare højdepunkt, både for gennemgående kvalitet og for nogle specielt stemningstrippende strygerarrangementer. Men hvad enkelte sange angår er det anderledes. Fra de tidlige næsten jazzede ballader, over 60’ernes filmiske pop, gennem omtågede reggae-eksperimenter, til den senere helt bevidste sleazeintimitet, med knastørre keyboards og funkbass under de fremstønnede obskøniteter. Her en personlig top-5 over SG-favoritter, suveræne sange med både parisisk rendesten og stjernehimmel alle som en:

01. Bonnie & Clyde
02. Je Suis Venu Te Dire Que Je M’en Vais
03. Sorry Angel
04. La Javanaise
05. Initials B.B.

4 tanker om “Serge-top-5”

  1. Mick Harveys to albums med engelsksprogede fortolkninger kan anbefales: Intoxicated Man (1995) og Pink Elephants (1997).

  2. Ballade de melody nelson
    Bonnie & clyde
    Intoxicated man
    Black trombone
    Comic strip

    den omtalte Charlotte udsendte i 2006 et fint lille pop album. Musikken skrevet af Air og teksterne af Jarvis Cocker og Neil Hannon fra Divine Commedy.

  3. På sin vis er Serge Gainsbourg en slags fransk pendant til Bob Dylan. Både Bob og Serge kom fra familier med russisk/jødisk baggrund og endte med at være noget nær nationale institutioner. Værd at tænke på i denne nationalistiske tidsalder!

  4. Jeg kan fuldt tilslutte mig denne top-5. Gainsbourg var bedst i 1960’erne og de tidligere 1970’ere; han blev til sidst en anelse for lummer for sit eget bedste og måske også for optaget af at prøve at følge med nye trends i stedet for at skabe dem.

    Lad mig anbefale 2CD-opsamlingen “De Gainsbourg Á Gainsbarre”. Meget passende er den noget suspekte duet med datteren Charlotte, “Lemon Incest” (!!), efterfulgt af “You’re Under Arrest”.

    Nørlund pointerede, kan jeg huske, at der er en interessant parallelitet mellem Gainsbourgs 19060/1970’er-produktion og hvad Lee Hazlewood lavede på samme tid – filmisk orienteret pop med “stemningstrippende strygerarrangementer” og duetter mellem en mand med en dyb stemme og en pseudo-uskyldig kvinde.

Skriv et svar