Queen Siouxsie

CV Jørgensen tager fejl på den her. Siouxsie and the Banshees har altid haft klasse. Fra den postpunk de som band egenhændigt skabte og længe lå i spidsen for, til den senere, mere modne karriere, der endda undervejs – som herunder – flirtede elegant med mørk MTV-pop, smukt nok uden at brænde broer til eget oprindelige udgangspunkt. Sangerinde, feministisk rollemodel og Cat Woman-inspiration Siouxsie Sioux fylder år i dag. Vi finder Banshees-vinyler frem, skruer op og ønsker tillykke. Siouxsie and the Banshees fra London, et band man godt gad se gendannet, og som ville kunne udføre genforeningens svære kunst med stil, ynde og mening…

En tanke om “Queen Siouxsie”

Skriv et svar