So long, Marianne

Et af de tilbagevendende fikspunkter i Leonard Cohen’s produktion, som forfatter og sanger/sangskriver, er de år han i 60’erne brugte på den græske ø Hydra, sammen med en skiftende gruppe amerikanske og europæiske digtere, forfattere, malere. Det var her han mødte og blev kæreste med norske Marianne, det var her han undfangede adskillige af de sange, der i slutningen af årtiet slog hans navn fast langt udover litterære inderkredse.

Life Magazine havde i 1960 et reportagehold afsted i Grækenland. I slutningen af september var bladets fotograf James Burke på Hydra, hvor han i sort/hvid elegance dokumenterede bohemelivet blandt de unge tilflyttere. Blandt mange billeder han tog, optræder den unge ukendte L. Cohen på dem set herunder. Den lyshårede pige er naturligvis føromtalte Marianne, den bebrillede fyr hendes snartkommende ekskæreste, den norske forfatter Axel Jensen. Alle de nedenstående skud bærer datoen 1. oktober 1960…

2 tanker om “So long, Marianne”

Skriv et svar