
Denne Liverpool-ikoniske opsamling med Echo and the Bunnymen blev udsendt i dag for 40 år siden. En kronologisk femårs-rejse, der begynder med Velvet-inspirerede ‘Rescue’ fra debutalbummet Crocodiles i 1980 og slutter omme bagerst på side 2 med luftigt programmerede ‘Bring On The Dancing Horses’, indspillet specielt med henblik på dette album og udsendt som forløbersingle i oktober 1985. Hvilken klasse Bunnymen besad og viser så gavmildt frem på disse ti forskellige, dog så godt sammenhængende sange…