Fik lyttet i aftes til noget af den nye Springsteen-box med de syv uudgivne albums. Umiddelbart fremstår det som den største gave iblandt er albummet med titlen Streets of Philadelphia Sessions, altså de ti sange Springsteen indspillede i kølvandet af soundtrack-sangen ‘Streets of Philadelphia’, hvor han skrev sange til beats (!) og rolige keyboardflader. Den fremgang giver nogle anderledes stemningsspejlende numre, alle gennemsyret af en let ildevarslende uro. Måske Springsteen fandt at den lyd og tilgang ville være for meget for hans brede publikum, der netop da havde haft svært ved helt at genfinde ham på svage Human Touch/Lucky Town (1992). Hørt nu brænder Streets of Philadelphia Sessions både stærkere og mere personligt end de fleste af de albums, han istedet valgte at udgive både dengang og siden…