En sjælden og kærkommen lejlighed til endelig igen at opleve Håkan Hellström på en lille scene, da han lørdag aften spillede opvarmningsjob til sin svenske sommertour – flere stadions og store massesamlinger – i forårshede Vestberlin. På udsolgte Heimathafen i Neukölln optrådte Håkan + 11 musikere m/k for 700 svenskere og hans nye tyske koncerbureau Scorpio. Sidst vi så ham i en endeløs, charmeforladt svensk isarena i vinter, var Håkan nærmest slave af sin egne enorme popularitet, og fremstod mere som dansende lirekasseabe med nervøse ticks og Michael Jackson-step, end som den umiddelbart indtagende GBG-fortorvssanger, der engang kunne nå os alle ved bare at være sig selv. Og hvor det klædte ham i Berlin med en lille scene og et helt anderledes nært publikum. Spørgsmålet er jo om Håkan, med de enorme økonomiske interesser der er i hans karriere, nogensinde bliver den ubekymrede sanger vi alle faldt for (svaret er 99,8% sikkert nej), men i Neukölln var han forholdsvis tæt på. Som kan ses på følgende publikumsklip fra Heimathafen, hvor de tilrejsende svenske HH-tilhængere skabte en ekstatisk Beatlemania-ramme om en storsvedende, bittersød aften, en tidslomme i virkeligheden, hvor Håkan for et øjeblik kunne have det sjovt og bare være Håkan. Hvor det dog klædte ham.
Dom där jag kommer från
Tro och tvivel
En vän med en bil
Du kan gå din egen väg
Jag utan dig
Pärlor
Man måste dö några gånger innan man kan leva
Gårdakvarnar och skit
2 steg från paradise
Ramlar
Valborg
Elefanten & sparven
När lyktorna tänds
Klubbland
13
Rock n roll blåa ögon
En midsommarnattsdröm
Din tid kommer
+ + +
Det tog så lång tid att bli ung
Känn ingen sorg för mig Göteborg
Det kommer aldrig va över för mig
Kom igen Lena!
Nu kan du få mig så lätt
Naturligvis. Når vi her på siden kan være kritiske overfor HH, er det jo kun fordi man tidligere har fået det bedste af det bedste fra netop ham. Han vil altid som livenavn ligge adskillige divisioner over de nævnte, og Roskilde ville kun gøre sig selv en tjeneste skulle de kunne få ham på plakaten istedet for aflyserne Blink-182.
Har stadigvæk tilgode at opleve Håkan H. live i et eller andet setup… tror et eller andet sted at der er ligegyldigt hvor fedt det var engang eller før han blev “stjernen” over alle stjerner… ville godt bytte ham for de fleste “acts” på Northside og ja skulle han hoppe på et Helmig eller Dikov afbud så er det ok med mig…