Swastikelica

I den gængse opfattelse af Bobby Gillespie’s Primal Scream topper det så lydhøre band på neo-psykedeliske (!) og tidsdefinerende Screamadelica, udsendt på tidens bølgelængde i 1993, hvor hele England øjensynligt tripper på ecstacy og Madchester-raves. Men her på siden ligger bandets absolutte guld senere i den moderne tidsregning, nemlig på Vanishing Point (1997) og XTRMNTR (2000), hvor Primal Scream i jagten på sjæl og fremtid drager frygtløst ud i rockmusikkens mere ufremkommelige grænseområder, det med stor kreativ succes. Sidstnævnte album så verdens lys for 20 år siden i fredags, og som markering af det runde hjrøne HD-udsendes lige nu nogle af dets oprindelige promoklip. Her den nyrestaurerede video af ‘Swastika Eyes’, som netop er blevet lagt op i dag…

Skriv et svar