Intet mindre end en tale til nationen

Hey, hallo og mange tak for alle lykønskninger i går. Jeg går ikke så meget op i at fejre fødselsdage, men bliver selvfølgelig glad, hvis nogen ringer, skriver, synger, sender eller noget helt femte, så tak. Det regnede iøvrigt her, så måske en eller anden har været mere ond i det forløbne år end godt er – hmmm…

Fandt selve dagen var bedst tjent med noget som uforpligtede, så istedet for mere arbejde med de nye sange, jeg for tiden er meget sammen med, gik det meste af eftermiddagen med indspilning af en hurtigt fordansket demoversion af “Sönder Boulevard”, en nyklassiker fra Thåströms seneste plade, der udspiller sig i hjertet af Vesterbro, København. Inspirerende at lave covers, når man falder over den rigtige sang.

Ellers var det mest kagespisning (!), samt en aftenkamp på TV ude i byen mellem West Ham og Liverpool, der tog tid. Så sidstnævnte sammen med Johan, der netop er gået ud af Mew, for at begynde et helt nyt liv her i byen. Som jeg selv lærte for ikke lang tid siden, kan det være ekstremt givende at rykke teltpæle op, flytte fokus, smide alle kendte spilleregler ud. Håber også Johan vil opleve det på den måde.

Weekenden er nær, så her en reminder om, at Henrik Hall & Himmelstormerne spiller i Pumpehuset nu lørdag aften. Var selv til premieren i Roskilde i torsdags, og har kun godt at sige om den oplevelse. Så tag da endelig ind og nyd Henrik plus hans overlegne band på LS’s gamle hjemmebane – det bliver stort! Fredag er der dog allerede fremragende grund til at komme ud, da Kira & The Kindred Spirits i anledning af deres nye, fine plade spiller koncert i Vega. De fleste af jer ved nok, hvor højt jeg sætter det band:-D

Well, alt for nu og her. For nylig lovede jeg ikke at skrive flere indlæg lige med det samme, idet jeg netop da blæste til angreb på alle de nye sange, hvis chance for vellykket tilfangetagelse helst vil have fuld opmærksomhed. Desværre var jeg ikke istand til at holde det løfte, men nu prøves der igen. Håber I andre vil skrive på siden som det passer jer og derigennem være med til at holde den levende – take care!

XXX Jens

5 tanker om “Intet mindre end en tale til nationen”

  1. -Altså i Kolding regnede det ej i går…:-)

    -Jeg forstår heller ikke hende Kira damen (?)

    – Jubii, jeg har fundet “En nat bliver det sommer” på vinyl

    God weeek-end derude!

    Slut

  2. Ja, det ville være dejligt med lidt lyd her på siden. Ser frem til nye sange.

    NB. Har det lidt svært med Kira’s fortærskede rock mama klicheer. Kan nogen forklare hvorfor det band fortjener vores opmærksomhed – har de noget særligt på hjertet?

  3. Og den der demo af Sönder Boulevard – hvis den ikke skal bruges i mere officiel sammenhæng, var det måske en ide at lade os trofaste bloglæsere hente den ned via siden….
    Var forresten til Henrik Hall i Klub Rotes Sofa i Århus i aften – det blev rocket skal jeg love for! Jeg kan kun anbefale alle med mulighed derfor at man tjekker Hall ud på både plade og live.

  4. Rolig nu, Jens. Hvis det regnede i går skyldes det kun at Gud (eller hvad nu vi vælger at kalde de forunderlige mekanismer vores Univers er underlagt) ville gøre livet lidt surt for tykke Jonni og hans tre lakajer fra Greve, der sikkert havde pudset læderstøvlerne for at marchere til ære for Rudolf Hess, som du deler fødselsdag med. Set i det lys, må du tage en stor del af æren for at vejret trods alt ikke blev meget værre end det blev. Du har i det forgangne år udrettet ting, som du har al mulig grund til at være stolt over.

    Din hjemmeside er et fantastisk sted, hvor man på ét og samme sted kan føre interessante diskussioner om næsten alle de ting, der betyder noget her i livet – dvs. musik, fodbold og politik. Jeg håber det vil blive ved, selvom du for en tid skullle drosle en anelse ned. Du ønskes en rigtig god arbejdslyst. Vi venter spændt og tålmodigt på resultatet af dine anstrengelser.

    PS. Husk lige at oprette en tråd lørdag nat, der hedder “Radiohead – var det fedt eller hvad?” 😉

  5. Hej Jens. Super hjemmeside du holder dig her.. Hvis du møder op på VEGA imorgen, så ses vi.. Mvh Louise (Vikar i Bryghuset)

Skriv et svar