Har indimellem behov for at genopleve denne liveoptagelse med Talk Talk. Året er 1986, englænderne er afsted på tour med da aktuelle The Colour of Spring og får en koncert TV-optaget i schweiziske Montreux ved byens traditionelle festival. Selvom der kun er gået to år siden forrige album, den identitetsstærke It’s My Life, har Mark Hollis og hans band musikalsk bevæget sig langt videre. Så det er i den nye ånd og med dens mere følelsesdirekte tilgang at titelnummeret fra It’s My Life her gives. Personligt kunne jeg virkelig godt have undværet det breakdown med percussion-solo før omkvædsfinalen, men det er svært ikke at elske alt andet omkring den storsvedende, skælvende version, Mark Hollis synger som gælder det selve livet…
6 tanker om “Talk Talk i Montreux”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Nu har jeg først for nylig opdaget New Order/Joy Division, så den aften i Valby Parken 1986, må have været årets absolutte topkoncert i DK.
Percussion-solo må være de højere magters subtile redskab til at fortælle os mennesker, hvor små , hjælpeløse og vildfarne vi er.
Hvem kan ikke undvære en percussion-solo?
Bortset fra den. Stærk version.
Kan ikke være helt sidste gang, for fem uger senere spillede Mark Hollis med Talk Talk i Valby Parken sammen med Depeche Mode og New Order.
Mener vist nok, det var sidste gang nogensinde Mark Hollis stod på en scene. Et geni af en musiker
En svimlende stærk og smuk koncert, hvor især Renée står som et stort øjeblik blandt mange ❤️