Skovens dybe stille

Dybt i skoven hvor vi gik
Langt fra motorvejstrafik
Motorvejstrafik

I skovens allersidste ro
Voksede vi og var kun to
Vi var to

Når sommer kommer rejser jeg igen
Når sommer rejser længes jeg

Op til skoven højt mod nord
Hvor de lyse nætter bor
Lyse nætter bor

Det synger langsomt ude fra landet nu i år
Det er det tempo jeg forstod – jeg forstår
Var du dig selv da vi skulle finde vejen hjem?
Når sommer kommer rejser jeg igen
Når sommer rejser længes jeg

Der i skoven hvor vi lå
Var der intet mere at nå
Intet mere at nå

I verdens allersidste ro
Voksede vi og blev til to
Vi var to

Det synger langsomt ude fra landet nu i år
Det er det tempo jeg forstod – jeg forstår
Godt du forsvandt da vi skulle finde vejen hjem
Når sommer kommer rejser jeg igen
Når sommer rejser vågner jeg

Jens Unmacks officielle weblog