En gammel vise med ord fra 1930 af den svenske digter Nils Ferlin, det var hvad Thåström spillede med The Hellacopters i et quizprogram på svensk TV fredag aften. Skal siges både musik og levering gav velgørende modvægt til en nærmest eksalteret quiz-stemning i TV-studiet…
…Barnet det skådar i drömmarnas brus
hur en ängel med lyktor går runt våra hus
och ensam i kvällen den sena
jag slåss med en smäktande vals
och jag är ganska mager om ben’a
tillika om armar och hals…
Sangen er ikke ny for Thåström. Da Imperiet i 1985 indspillede deres i Sverige så højt elskede Bellman/Taube-single ‘Märk Hur Vår Skugga’ / ‘Balladen Om Briggen Blue Bird Av Hull’, gav de også Ferlin’s ‘En Valsmelodi’ et skud. Den blev aldrig udsendt, men har dog alligevel fundet vej til YouTube i en ‘korrigeret’ version. Interessant at høre Thåström’s så anderledes tolkning 36 år tidligere…
Helt enig, Wenger knows. Et så kradst musikalsk/kulturelt indslag som dette havde fredag aften i bedste sendetid i Danmark ALDRIG fået lov at ske. Sverige kan.
og lige i skabet den sad. forfriskende med thåstrøm med ekstra strøm foran en mur af tråd fra herlige hellacopters.
jeg kan godt nogle gange få nok af nutidens thåstrøm-liveudtryk med tendens til ophøjet indesluttethed, når han nu engang “bare” er en forbandet rigtig rocksanger – endda med kongen ossler ved sin sædvanlige side. men for fanden hvor svensk med elektrisk vise og to rockgiganter i bedste tid, mens vi i danmark kan vrage mellem håndbold og mangel på toptalent. vi slår dem måske på smittetal – men ikke på smagsfaktor