Har fået hørt en del The Jam siden Rick Butler’s triste død i forgårs. De første to albums lyder hørt nu overraskende gammeldags og af en helt anden fjern fortidsverden end samtidige albums fra deres konkurrenter i punk-bølgen, taler om The Clash, Pistols, The Stranglers, Buzzcocks, Wire, etc. Det kan vel næsten kun skyldes, at The Jam var langt mere traditionalistiske, qua deres udtalte mod-rødder, end de ‘rigtige’ punk-bands og derfor tog langt mere musikalsk næring af 60’erne? Anyways, de store Paul Weller-sange begynder først at ske på tredjealbummet All Mod Cons (1978) og fremefter, men da til gengæld i rigt mål. Her er det den overlegne demo-udgave af ‘That’s Entertainment’, der i sin endelige form er at finde som en af singlerne fra Sound Affects (1980). Historien går, at Paul Weller skrev sangen fra start til slut på få minutter en sen nat, da han kom fuld hjem fra byen. Hvis det er sandt, så er han godtnok skarp..