København vrimler med mennesker, der ved enhver koncertlejlighed kan fortælle dig, hvor du skulle have været 29./30. april 1976, da David Bowie kom forbi Falkonersalen, Frederiksberg på sin tour for Station to Station. De aftener – der først havde 21 minutters ‘opvarmning’ med en forevisning af Luis Bunuel’s surrealistiske 1929-film Den Anadalusiske Hund – med Bowie i nøgent hvidt lys på den absolutte top af sin formåen som performer og  med et verdensklasseskarpt band bag sig, står i deres bevidsthed som den største koncertoplevelse som i nogensinde.

Vi der ikke var med, kan opleve præcis hvad de taler om på livepladen Live Nassau Coliseum ’76, der tidligere har været en del af først Station To Station-boxen, så Who Can I Be Now 1974-76-boxen, men som i dag for første gang udsendes som dbl-album i helt eget navn. Indspillet en god måned før touren ramte København, fremviser denne udgivelse – der herefter må stå som det allerbedste af Bowie’s livealbums – hvorfor legenden om både Isolar – 2016-touren og Station to Station som værk har vokset sig stor. Musikken lyder hørt nu naturligvis ikke så revolutionerende og fremtidsbringende som den må have gjort da, men stadig er der intet støv og ikke ét gram overflødigt musikalsk fedt at finde ud over disse fire pladesider. Stor rocknroll, kunst og underholdning på en og samme tid.

Kort tid efter disse berømmede koncerter rykkede Bowie sine teltpæle op fra Los Angeles og sejlede mod Europa, med Berlin som sin endelige destination. Der skulle han genfinde livet og udforske den musikalske horisont, specielt titelnummeret ‘Station to Station’ havde åbnet op for ham. Men det er en anden historie. I dag vil David Bowie-tilhængernes fokus være rettet mod en uforglemmelig aften på touren i foråret 1976…

A1 Station To Station
A2 Suffragette City
A3 Fame

B1 Word On A Wing
B2 Stay
B3 Waiting For The Man
B4 Queen Bitch

C1 Life On Mars
C2 Five Years
C3 Panic In Detroit
C4 Changes
C5 TVC15

D1 Diamond Dogs
D2 Rebel Rebel
D3 The Jean Genie