Johnny Marr viser her for et par aftener siden (på Late Night with Jimmy Fallon) sin ex-kompagnon Morrissey, hvordan præcis deres fælles The Smiths-klassiker ‘Please, Please, Please, Let Me Get What I Want’ – oprindelig kun en single-B-side til ‘William, It Was Really Nothing’ – skal skæres. Så heartbreaking og ubesværet let, at selv voksne mænd vil fælde en tåre. Måske endda Morrissey…
Tak til Rozzer for link – åbner optagelsen ikke op i vinduet ovenfor, så se den lige her.
Det er weird – Morrissey har da spillet sange han har skrevet med Marr siden han begyndte sin solokarriere? Så ville det da være sært hvis Johnny Marr ikke kunne spille numre fra samme katalog.
Det er interessant at høre denne sang med en anden sanger end Morrissey og én, der er omtrent dobbelt så gammel som Morrissey var, da sangen oprindelig blev indspillet. Teksten får en anden pondus.
Det er bestemt ærgerligt, at Morrissey og Marr ikke kunne sammen – The Smiths lavede mange gode ting – men så underligt er det vel heller ikke, når man tænker på hvor kompliceret og også ofte usympatisk en person Morrissey er blevet med tiden.
Det er vel også derfor, det endte som det gjorde med Lou Reed og John Cale. Jeg har en velunderbygget hypotese om hvem af de to, der var pisseuglen i foretagendet.
88, jeg må korrigere: Marr har lavet musikken til denne The Smiths-sang, så din betegnelse af hans version som ‘Morrissey-karaoke’, vil svare til at kalde Moz-udgaven af selvsamme sang for Marr-karaoke, når Morrissey’s hjælpeløse band omformer Marr’s fjerlette musik til en overvægtig vægtløfter med gangbesvær. Vil mene de begge har ret til at spille sangen, uden at k-ordet skal i brug.
Morrissey er naturligvis en langt bedre og mere personlig sanger end Marr (og de fleste andre). Omvendt har Marr musikken i sig i en himmelsk grad, som Moz-kapelmester Boz Boorer vel ikke engang har format til at drømme om. At Morrissey og Marr ikke er istand til at lave musik sammen længere – hverken på plade eller scene – er en af den moderne civilisations større tragedier. For ved gud, hvor har de dog brug for hinanden – og vi for dem!
Stakkel Johnny. Ingen gider høre hans nye musik, så han er reduceret til at lave let og ubesværet Morrissey karaoke.
Prøv at sammenligne med Morrisseys optræden fra marts i år:
http://www.youtube.com/watch?v=L5rHPIbrhpM
Morrissey både ligner og lyder som en mand der har oplevet bad luck og taget livets tæsk. Dét er heartbreaking.