90’ernes britiske ironi og endimensionelle ladism-rock var så langt fra Mike Scott og hans The Waterboys’ febersvimle himmelstræben som tænkes kunne. Nok derfor blev bandets første tre albums, der var skudt fra samme romantiske verdenshjørne som Bunnymen, tidlig U2 og lidt senere australske The Triffids, hurtigt glemt. At Mike Scott i mellemtiden var blevet aktivt forelsket i irsk folkemusik gjorde heller ikke noget godt for bandet. Men længe inden da, helt præcis 16. september 1985 udkom This is the Sea, The Waterboys’ kronende tredje album, hvor løfterne fra de to første blev indfriet på den brede hovedvej, man da fejlagtigt troede ville føre til alverdens arenaer. Det var også den udladning af et album bandet havde i ryggen, da de en torsdag eftermiddag sommeren efter satte en flæsende ild til Roskilde Orange. I dag lyder This is the Sea i form og produktion meget af sin tid, men Scott’s selverklærede store musik klarer fint skærene på både sangenes særegne styrke og hans egen specielle sans for den intense levering af dem…