Der bliver arbejdet hårdt på postpunk-fabrikken. Simple Minds udsender den hvalpede debut Life in a Day i 1978, sin langt mere bevendte Reel to Reel Cacaphony i 1979, et decideret kunstnerisk gennembrud i form af Empires And Dance i 1980, samt den ambitiøst afsøgende dobbelt-udgivelse Sons And Fascination/Sister Feelings Call i 1981. Så kunne man tro batterierne var tømt, men nej, 17. september 1982 tændes det anderledes varme lys af ungdoms sommer som er mesteralbummet New Gold Dream (81-82-83-84). Her en af pladens sange optaget samme efterår, hvor Jim Kerr i bevægelse og udtryk for en kort sæson i den nye bølge indtager rollen som dens førsteelsker…
@ pastoren: cool 😎
Ja, det var Herbie Hancock himself, der spillede en solo. Han var selv i studiet inde ved siden af og blev så imponeret over Derek Forbes’ basspil, at han tilbød at spille på “Hunter and the hunted”.
Dét album var virkelig en åbenbaring, dengang i den formative alder! 🧡
Det er her, at “ikonisk album” næsten er for fattig en beskrivelse. Albummet gav håb og fodrede drømme. Jeg tror Herbie Hancock leverede keyboard solo på albummets Hunter and the hunted