I disse dage for to år siden glædede menneskeheden sig over ledestjernen David Bowie tilbage i storform på sangen ‘Lazarus’. Kun tre uger efter var den nærmest stivnet i kollektiv hovedrystende undren over, hvorfor ingen havde kunne læse dette profetiske brev for hvad det var, en usentimental, nærmest triumferende afsked med livet. Sangens ord stod nu helt anderledes skæbnesvangert endegyldige frem, dens musik, altid af en anden verden, spillede herfra en højdesvimmel udgang i hvirvlende lys, David Bowie var væk…
Der skulle gerne have været et par smiley’er i mellem, men de kommer åbenbart ikke med…:-)
Du har ret, jeg tager “næsten” i mig igen. Tænk at kunne køre en årtier lang karriere, og konstant kunne forny sig. Bowie lever vist op til det gamle Highlander slogan “there can be only one”
Bortset fra det ‘næsten’ har du vist ret. 😉
Det er næsten kun Bowie, der kan iscenesætte sin egen afsked på den måde….