Endnu en The Clash-mærkedag, ja, december har mindst fem af dem, at markere. Denne i dag er udgivelsesdatoen i 1980 for The Only Band That Matters’ tredobbelte album Sandinista!. Og tankerne vil atter gå, hvordan dette overflødighedshorn havde lydt som enkelt album, eller endda bare som dobbeltalbum. Dets 36 sange var dengang som nu nok det mest krævende musikpensum, vi her nogensinde er blevet givet. Og omme på side 5 og 6, på det tidspunkt da børnene til Joe Strummer’s gamle, violinspillende busker-ven Tymon Dogg begynder at synge ‘Career Opportunities’ med lyse stemmer, tænkte man allerede dengang, hvorfor der dog ikke var en voksen tilstede. Men det står selvfølgelig omvendt også som denne udgivelses charme, at den netop indeholder revl og krat fra nogle løse indspilningsuger i New York City, hvor der blev skudt på det hele og ramt en del. Her en af de sange der nok ville komme med uanset længden på Sandinista!, en stor spraglet sang, der med en næsten Shane MacGowansk lyrisk elegance kronologiserer England’s turbulente historie og fald op gennem det 20’ende århundrede…

PS – Skulle nogen undre sig over hvor coverbilledet til Sandinista! er fra, så er det taget af Pennie Smith (hende der også stod bag London Calling-coverfotoet af Paul Simonon) på Camley Street i Camden, Nordlondon, under broen med jernbanesporene fra St. Pancras…