En vild aften!!!
Anfield genlød utallige gange undervejs mod de 4-2 over Arsenal af denne nye The Coral-stylede skifflesang – med æstetisk animationsvideo! – til det dejlige menneske Fernando Torres.
Men her istedet Steven Gerrard i hovedrolle under Liverpool’s kulsorte aftenhimmel. Bang!
Det er åbenbart kun mod ‘små klubber’, det kniber for Liverpool med at anerkende modstanderens indsats 😉
Når man har haft tæt på 200 min spilletid, til at score flere mål end modstanderen og ikke gør det. Ja så kan “sexy fodbold” se nok, så flot ud. Men hvis chancerne og effektiviteten ikke er til stede, ja så er det min verden ligegyldigt. Jeg her helt på linje med dem, der mener at Arsenal spillede, en fantastisk 30 min af første halvleg, men kan det have noget med at gøre, at Liverpools midtbanefordeling var helt skæv, at formationen var uforløst og højest mærkværdig. At Liverpool kæmpede mod disse faktorer og et indrømmet flyvende Arsenal hold.
Og ifht. Wenger, så må hans udtalelser så i kontrast til en realistisk MBE, der i sejrens sødme, kunne anerkende at Arsenal spillede Liverpool bagvendt ud, de første 30 min. Wenger såmænd ikke engang anerkendte Liverpools sejr igår i samme turnering, som han selv havde travlt med at nedgøre maj 2005.
Jeg ser hvad du mener, og forstår på den måde godt Wenger, der længe har været udsat for et kolosalt negativt pres.
Men de utallige Arsenal-tilhængere, der har skrevet en endnu større harme og entydighed ud på blogs i dag, kan næppe krediteres på samme konto. Seriøs skuffelse er én ting, snæversynethedens selvretfærdige væsen en anden…
Jens, i øvrigt tror jeg, det ville have været nemmere at kapere for Wenger, hvis Arsenal havde vundet de sidste 10-11 kampe. Jeg skal på ingen måde give den som den store pseudolog, men jeg tror, vi oplevede en akkumuleret reaktion fra Monsieurs side.
Jens, det har du selvfølgelig ret i; men hvis vi nøjes med at betragte kampen i går isoleret, så får Arsenal jo en spand iskold vand i hovedet minuttet efter, at de har rørt ved Den Syvende Himmel. De kom ikke bagud 2-0 i slutningen af første halvleg og kunne så have haft en hel halvleg til at fordøje det. De kom fra skyerne til møddingen på et minut.
Søren, ville bedre kunne forstå en ‘dårlig taber’-attitude, hvis nederlaget i går kom som lyn fra en klar himmel. Men sådan er virkelighedens verden jo langtfra.
Af de seneste 10-11 Arsenal-kampe er vist kun 2 blevet vundet, så den høje selvestimering bør efterhånden være slidt lidt ned og et mere realistisk syn på egen ufejlbarlighed ankommet, nej?
Enig med 1888; Arsenal’s start på kampen var periodevis surrealistisk. Skarpere fodbold er vel ikke spillet i Europa i år. Håber de lykkes med samme spil mod Manchester United på søndag.
I en tid hvor tv-kanalerne byder på fodbold en 3-4 aftener om ugen står Arsenals forrygende indledning i aftes som noget af det mest mindeværdige jeg længe har set. Mere af det, tak!
Deal
Erling, jeg er altid frisk på væddemål, og jeg indtager som oftest øl under Jens U- og andre rockkoncerter. Imod det foreslåede væddemål taler dog, at Drogbas evne til at holde balancen forværres drastisk, når han løber ind i modstanderholdets straffesparksfelt, hvor selv mindre trækvinde kan vælte den store, muskuløse mand!
Men som tidligere omtalt var jeg kun seks mål fra at tippe gårsdagens antal mål, så jeg føler mig on a roll…
Øl til Erling K: Hvis Drogba modtager mindst et gult kort i semifinalerne mod Liverpool for film i straffesparksfeltet;
Øl til HA: Hvis Chelsea tildeles mindst et (objektivt bedømt) tvivlsomt straffespark i semifinalerne mod Liverpool for en forseelse mod Drogba.
Deal?
Jeg synes, det er meget forståeligt, at en træner udtrykker frustrationer efter et nederlag, som Arsenal oplevede i aftes. Wenger havde jo ikke for eksempel en hel halvleg til at vænne sig til tingenes tilstand. Tværtimod var hans hold blot fem minutter før ordinær tids udløb sejrherre – og endda efter et af de flotteste mål, jeg har set længe.
Naturligvis er det ikke klædeligt at være en dårlig taber – men er det, der gør en god vinder ikke også, at man bærer over med tabernes bitre urimeligheder?
Som neutral betragter nød jeg blot kampen – og Liverpool havde da heldet med sig: Da Hyppiä scorer, og da Arsenal laver straffe. Ikke Fætter Højben-held, men held på den måde, som man nødvendigvis må have, hvis man skal vinde så tæt en kamp (Danmark var også heldige mod Sovjet). Dels falder de to mål på tidspunkter, hvor det så meget sort ud for Liverpool; dels kom de af to Arsenal-fejl.
Jeg siger skam ikke, at Arsenal tabte kampen, mere end Liverpool vandt den – men er “the insufferable, incessant whining” trods alt ikke en meget forståelig og måske endda tilgivelig reaktion? Når alt kommer til alt?
HA – jeg er med på et friskt væddemål. Jeg tror nu har fået et gult for at filme et straffe i stedet. Er der en øl på øjkant til næste JU koncert?
Doktor, jeg er såmænd enig med dig i de nævnte argumenter, omend jeg absolut ikke deler din grundpræmis vedrørende Chelsea FC. I min (formentlig stært farvede) verden er Chelsea et supereffektivt men lidet seværdigt hold af stjerner indkøbt for beskidte, russiske petrodollars. Dette ændrer selvfølgelig ikke på, at de har en fantastisk stærk trup, som med lidt held kan vinde både CL og EPL.
Og jeg glæder mig som du til et par tætte, dramatiske semifinaler med masser af omdiskuterede dommerkendelser (Drogba filmer sig til straffe på Stamford bridge i det 29. minut af den anden semifinales forlængede spilletid, anyone?).
1888, Arsenal var en drøm de første 20-25 minutter. Kunne et så højt niveau være holdt en hel kamp igennem, ville de også have været videre. Men som matchen skred frem, afaløredes istedet en fatal mangel på substans bag den meget smukke facade. Måske ikke mindst fordi modstanderholdet vågnede op og fandt sit eget spil.
I 2. halvleg var det ofte Arsenal der i voksende desperation/træthed, frem mod ensomme Adebayor, brugte den lange, høje aflevering. Man kan kalde det ‘kick & rush’ som skældsord om man vil, men den hurtige/direkte vej mod målet er ofte, om ikke den kønneste, så den mest effektive.
Hvilket måske burde forklare hvorfor Arsenal, hvis opskrift bygger på m-a-n-g-e spilstationer/berøringer, ikke har kunnet besejre Liverpool i den seneste uges tre opgør. Og hvorfor Liverpool dér har scoret sammenlagt 6 mål mod Arsenal’s kun 3. Men så simpelt er det heldigvis ikke.
I dag oversvømmes engelske aviser’s blog-kommentarer med samme manglende Arsenal-selverkendelse, Arsene Wenger allerede lagde ud med i går aftes. De to hovedargumenter er, at den svenske dommer snød Arsenal for avancement med det straffe til Babel, samt at Liverpool igen-igen-igen var – gab her! – heldige.
At lægge hovedansvaret på dommeren, efter en dyst hvor modstanderen har scoret hele fire gange, er patetisk. Og så var der iøvrigt straffe i går (helt ligesom der burde have været, da Kuyt hev Hleb omkuld på Emirates). Sandheden der forties siger, selv Arsene Wenger’s udgave af ‘perfekt fodbold’ har sine mangler. Flere af disse blev udstillet i går aftes.
Arsenal spillede langt hen fantastisk og havde stor ære af begivenhederne. Hvilket desværre hurtigt fortabes, hvis alt der står tilbage er denne citronbitre mangel på accept over nederlagets retfærdighed. Som en neutral læser bemærker inde på The Guardian: “I’m not a fan of Liverpool, but the insufferable, incessant whining of their detractors here is winning me over to the cause.”
HA – erstat lige selviske og irriterende Drogba (er da godt nok ved at blive træt af den mands person og attitude trods hans betydning de senere år) med den sympatiske mand Ballack og Super Frank så er vi på vej med elskelige mænd 🙂
masochistisk? måske. Men der er mange undertoner er at lytte til
– Ønsket om hævn (Jo tak; det er lidt et spøgelse at excorsere)
– muligt udfaldene ikke er røget til vores fordel, men det er altid super underholdning (velspillet nej, men hvem siger underholdning kun kommer med flot spil? Liverpool Chelsea fortæller jo næsten historier i CL regi)
– har flere Liverpool venner end Arsenal venner og har gode pubminder med et hav af liverpool fans under disse kampe, trods jeg stod i min blå trøje blandt en hær af røde.
-Liverpool er mere sympatisk klub (glemmer aldrig at hele Anfield rejse sig og klappe Cech på banen i hans comeback efter hans kraniebrud se det respekt!) og der er ikke de sammenstød af had og frustration som der er med Arsenal spillerne imellem.
– hader Arsenal på så mange måder; hellere møde og evt tabe til Liverpool i CL semifinale end det onde fra det røde london.
Fik desværre kun smugkigget første halvleg, synes Arsenal spillede fantastisk flot. Liverpools spil var vel nærmest kick& rush? 😉
Er det ikke lidt let at tale om Wengers kommentarer som ‘forudsigelige’ og ‘piverier’? 😉
Til lykke til Jens og andre Liverpoolfantaster.
Som – i denne sammenhæng – relativ neutral fodboldelsker bøjer jeg mig i støvet for både Liverpool og Arsenal efter en stor-stor fodboldaften. Seks mål, periodevis fantastisk spil, omdiskuteret straffe, trænere på randen af et nervøst sammenbrud … en sand klassiker! Og denne ekspert havde tippet på en taktisk 0-0 kamp med få chancer!
Når jeg så læser om Wengers evindelige og forudsigelige piverier over dommerfejl og andre uretfærdigheder, kan jeg glæde mig over, at han nu for tredje sæson i træk ender uden pokaler (vi Spursfans har års erfaring i at være misundelige og smålige)!
Det forekommer en kende masochistisk, at doktoren glæder sig til endnu en Liverpool-Chelski semifinale. Så vidt jeg husker, plejer disse kampe ikke at byde på decideret champagnebold, og det ender som regel skidt for Terry, Drogba og alle de andre elskelige gutter fra Stamford Bridge!
What a game. Sjældent jeg i øvrigt næsten må juble over et mål mod Liverpool, men Walcotts solopræstation oplæg til 2-2 målet, er vel det måske smukkeste øjeblik i fodbold i dette årtusinde. Tænk at jeg skulle sige det om en Arsenal-præstation – det gør jeg også kun på grund af mentalt overskud dagen derpå…Hvem skal Liverpool mon banke i finalen, når Chelsea vanen tro er slået ud?
og jeg glæder mig allerede til Liverpool Chelsea…..
Selvom I har slået os de tre sidste semifinaler (to i CL og en i FA mener jeg) så er det altid kanon underholdning med intense fights og dramatiske afgørelser på godt og ondt…
Virkelig guttet, det var sgu tæt på at vi tog den hjem. Ærgerligt The Arsenal ikke fik mere ud af deres powerplay i de første 20 minutter og med et lidt skarpere centerforsvar kunne det have set anderledes ud. men sådan er fodbold, vi kommer tilbage næste år. Sikke en kamp!
Fra BBC:
If you missed that game at Anfield, get it on video or dvd or whatever. It was an absolute cracker. Not sure it will be that popular with Arsenal fans…
Jeg kan – trods alt – bedre lide Clash’ udgave.