Fordi det er KB-hallens rockband-slagtehus, fordi det er tirsdag aften, fordi der er Barcelona-Arsenal samtidig, fordi det er et normalt så majestætisk band afsted på en foruroligende konfus plade, har jeg vægelsindet fravalgt Interpol i aften. Så får ikke set den nye nye bassist fra Jah Division, får ikke ved selvsyn konstateret om bandånden er intakt eller råddet virkelig har sat ind, får ikke oplevet en stram gennemkørsel af nedenstående setliste fra Stockholm i aftes, pånær lige omkring ekstranumre helt identisk med Oslo søndag og de to aftener i Hamburg op til. Håber jer der skal afsted får en super aften og kan fortælle her på siden senere, det var et forkert valg ikke at tage afsted. Man vil gerne have sin tro på Interpol tilbage, vil man ikke?!
Success
Say Hello To The Angels
Narc
Hands Away
Barricade
Rest My Chemistry
Evil
Length of Love
Lights
C’mere
Summer Well
Take You On A Cruise
The Heinrich Maneuver
Memory Serves
Obstacle 1
+ + +
The New
Slow Hands
Not Even Jail
Tak, Sheringham!
I kan høre koncerten fra Stockholm igår via stream her :
http://www.gimmeindie.se/live/konsert/interpol/
Sh.
Fra min plads ser der bestemt ud til at være plads til en til i the abattoir.
Men den første indskydelse skal jo oftest følges, og din endelige beslutning virker meget velovervejet, Jens 😉
Der er stadig masser af plads og opvarmningen er stadig i gang 🙂
Kongen af vægelsind, som endeligt har fravalgt aftenen i KB Schlacthof, er lige nu alligevel skeptisk over ikke at skulle afsted…
PDA og Song Seven vil også være velkomne tilføjelser til setlisten. Sidstnævnte får vi næppe, og PDA har endnu ikke været med på de europæiske koncerter i 2011…
Jo tak!
Kan godt følge alle argumenter for ikke at tage ud i aften. Men jeg er alligevel ikke klar til at blive hjemme, når Interpolnyc kommer forbi.
Nyeste udspil kunne ikke finde vej til egen Top 10 sidste år. Så forventninger og forhåbninger her er ikke høje. Jeg håber, de bange anelser bliver gjort til skamme og blæst ud af “slagtehuset”.
Herregud Jens, odds på kampen i aften er 1,28 😉
Men her er forventninger og forhåbninger i behold. Setlisten er jo en slags tilståelsessag i relation til seneste udspils kvaliteter.
Og jo “Pioneer…” ville også være hilst velkommen herfra.
De burde åbne med “Pioneer To The Falls”. Det er et outstanding åbningstrack.
Skal desværre ikke selv ind og se dem, men ved, at der er andre her på bloggen, der er på. Så god koncert 🙂