Nu er der kommet endnu et album fra Wilco, og det hedder Star Wars. Jeg lytter til det i skrivende stund og det kan I også ovenfor. Jeg prøver at følge med, selv om det er ved at være længe siden, jeg har været rigtig glad for deres musik. Det, jeg oprindelig holdt af, var Jeff Tweedys sangskrivning, og “The Joke Explained”, “Taste the Ceiling” og “Where Do I Begin” er da også eksempler på regulære (omend ikke bemærkelsesværdige) Tweedy-sange. På den anden side er der denne gang usædvanligt mange udflydende skygger fra de sidste Beatles-udgivelser og fra de langt senere Pavement og Sebadoh. Måske er det godt, og der er da bestemt også passager, der lykkes i denne del af albummets udtryk, men det virker som så ofte før hos Wilco  som lidt for gennemtænkte forsøg på at lyde spontane.