Ikke blot udsender Thåström endelig fredag sit nye album Centralmassivet, som vi herfra godt kan love holder både stilen og det tårnhøje niveau fra hans seneste. Nej, Protomartyr er også på banen med Relatives in Descent, Detroitbandets fjerde album. Læg dertil en Bowie-box med fokus på Berlin-årene. Ok, mange har nok det hele derfra i forvejen, men – og der er altid et lokkende ‘men’ omkring boxset – Lodger (1979) er blevet remixet af Tony Visconti, hvilket ifølge de foreløbige anmeldelser udefra verden skulle resultere i noget af en oplevelsesmæssig åbenbaring omkring det 3. album i Berlin-trilogien. Her Protomartyr fra deres nye album…