Postpunken er blevet voksen. Et af dens allerfremmeste værker bliver i dag 35. 15. juni 1979 udsendte Manchester’s Joy Divison debutalbummet Unknown Pleasures, der ikke lød som noget rock hørt før. En monokrom, kraftfuld musik, næsten maskinelt spillet, men som dog bar så meget ildevarslende og yderst menneskelig desperation under overfladen. Ian Curtis’ pressede stemme lød af et sortere mørke, når han tog hele vejen ud og ned i albummets enkle sangskeletter, der i Martin Hannett’s rummelige men kantede produktion gav en nocturnal lyd af urbant sammenbrud. Thatcher-alderen var lige om hjørnet, Nordengland var ved at kollapse i rust, frustration, mangel på mening og armod. Det var de ydre rammer om Joy Division’s dommedagslydende men dog så vitale musik. Ian Curtis’ private sammenbrud leverede resten. En klassiker af de helt store.