Væddeløbsheste

Hvad man ikke kan spille penge på! Bookmakerfirmaet www.nordicbet.com har samtlige kategorier i næste weekends DMA-prisuddeling op til satsning. Udfra givne odds dér fremgår det bl.a. opmuntrende, at vi her er favoritter til at vinde kategorien Årets Danske Sangskriver til odds 2.50, efterfulgt skarpt af Tina Dico (2.70), TV2 (3.25), Kashmir Eistrup (5.00) og tilsidst, i outsiderrolle, Jokeren til hele 20.00. Det giver så bedre på overtegnede, at spille Vejen Hjem Fra Rocknroll ind som Årets Album til odds 6.25 – men hvor stor er den mikroskopiske chance for det udfald? Forudsigeligt nok er der hele vejen igennem meget lave odds på tidsfænomenet Mew, der lørdag aften sikkert får brug for en solid lastvogn til nyvundne statuetter.

www.nordicbet.com >entertainment >Denmark >Danish Music Awards >Danish Music Awards 2006

3 tanker om “Væddeløbsheste”

  1. Der er heldigvis en regulær jury i år. SMS-afstemningsfarcen blev vist en tand for pinlig til sidst…

  2. ja, jeg kunne jo sikkert godt selv finde svaret på nettet, men spør´ dog her alligevel. Hvordan findes vinderen af de forskellige priser? SMS-afstemning, en jury eller noget helt 3?

Skriv et svar