Lige så kort tid det tog for mig at vænne mig til sommervarmen på den sydlige halvkugle, lige så hurtigt er det gået med at falde ind i den alt for velkendte fyge/skovle/salte-rutine igen.
Kyndelmisse slår i år sin knude til tonerne af One Life Stand, det nys udkomne album af og med Hot Chip. Forgængeren Made In The Dark var et nogenlunde album, men sangskrivningen her er lige den tak bedre, der gør en forskel.
Lyden er igen retro-agtigt elektronisk. Synthesizerne bobler, brummer og smælder og giver mindelser om technomusikkens urtid. Hot Chips specielle blanding af rock, funk, pop og techno er ikke langt fra et ligesindet navn som LCD Soundsystem. men her er ikke tale om North American scum – dette band er faktisk britisk.
