I disse dage, hvor jeg må se, hvordan Robert Fosters by, hvor jeg gik gode aftenture sidste år på denne tid, bukker under for vandmasserne, kan man læse en tankevækkende artikel i The Guardian og et indlæg på en blog hos NME, der er enige om tre ting: rockmusikken er på vej væk fra hitlisterne og fra radioens lydbillede, og også live-scenen er på retur.
Kun 3 procent af sangene på den britiske top 100-liste fra 2010 over de bedst sælgende singler kan betegnes som rock. Den ene er en gammel sang med Journey, den anden er af Train og den tredje af Florence and The Machine. Det bedst sælgende live-navn i 2010 var Bon Jovi. Ikke særlig imponerende.
På den anden side var 2010 et år, hvor blandt andet Arcade Fire, The National og The Walkmen udsendte fremragende albums. Er hitlistebilledet mon så et signal om at singleformatet og albumformatet for længst er holdt op med at følges ad? Rockmusikken udgjorde stadig 27% af albumsalget i 2010, kun en nedgang på én procent.
Man skal nok ikke undervurdere det forhold, at MTV på et tidspunkt besluttede udelukkende at vise videoer med boybands og så efterfølgende besluttede sig for slet ikke at spille musikvideoer. Der var da engang i 90’erne, at man faktisk kunne opdage ny god (rock)musik på MTV, og det var der så mange millioner der gjorde samtidig.
At ens aktuelle favoritter i øvrigt slet ikke kan følge med det hø der dominerer toppen af iTunes’ sang-top 200 er i øvrigt vel nærmest en ære. Du godeste en gang hø der ligger der. At kvalitet ikke er i højsædet er ikke kun den der omtalte klassiske rocks problem (i øvrigt en genreinddeling der svæver noget frit).
Mon ikke det mest er et udtryk for at det er nemmere at købe enkeltsange nu, og at dem der gør det i højere grad er helt unge der har en mere poppet smag? Det har de trods alt altid haft – og rock som genre er da også blevet erklæret død flere gange.
Guardian-artiklen virker mest skrevet for at hente page views, og det ses vel knap tydeligere end at de har genudsendt den et par dage senere…
http://www.guardian.co.uk/music/2011/jan/11/is-rock-finally-dead
Er rocken ikke meldt flere gange tidligere i historien? Rcck’n roll is dead brægede Lenny Kravitz allerede i begyndelsen af 1990′ erne. Og i slut-1990′ erne var den også dømt helt ude, mindes jeg.
Men er det som om, den kommer igen og igen og lever videre. Så rygterne om genrens død er stærkt overdreven. Rocken er måske nok død som samlende element for en hel generation, det hører ligesom en anden tid til. Mon ikke man i højere grad skal se rock som en niche a’la jazz? Og det er jo ikke det værste. Arcade Fire, The National og The Walkmen er fremragende navne, men de bliver nok aldrig mega-eksponeret som The Rolling Stones, The Beatles, Queen, Nivana og Oasis. Og det kan jeg sagtens leve med.