10 tanker om “Far away, so close”

  1. Der var formentlig gemytligere, selv om det ikke ligefrem var roliganerne jeg følte jeg havde eller har mest tilfælles med 😉

    Men det er jeg klar til at se helt stort på. Hellere være ret sikker på både at komme uskadt hjem og se hele kampen…

  2. …den hæslige bold skabte dog også Danmarks største succes gennem foreløbig 121 års fodboldhistorie…Intet over og intet ved siden af trimunfen i 1992. Det kan da godt være, at 1980′ er holdet var større stjerner, bedre spillere, stod for mere underholdende spil, var sjovere personligheder og trænerens cirkusdansk var mere charmerende end Ricardos meget specielle fynske dialekt. Men titler vandt de ikke!

  3. Elskede den gamle idrætspark og især Hockeybanen, og må give jens ret i at stemningen fra dengang var anderledes på den gode måde – tror det har noget med tiden at gøre – dengang var det en decideret folkefest på de gode dage – de lukkede hjørner og betonen giver en underlig lydkulisse, selvom parken er fyldt til randen med jublende populister.

    Sh.

  4. Ved udemærket FCK kan køre en pæn stemning op derinde, men landsholdets tilsvarende opbakning forsvandt i flytningen fra Idrætsparken til Parken. Richard Møller Nielsen gjorde nu helt sikkert også sit til det, med den hæslige bold DBU-trøjerne spillede i hans år som træner.

  5. Men den berømte 12. mand kan faktisk findes i Parken, prøv at tage ind og se Byens Hold 🙂 Der kommer fx. et hold fra England i næste måned.

    På trods af min meget unge alder – 36 år – nåede jeg også at prøve den gamle idrætspark, både når landsholdet og KB spillede. Og jeg synes sådan set den gamle stemning videreføres smukt på en ny måde, når FC København spiller.

    Men langsom adgang og udgang, der må jeg give dig helt ret.

  6. Men Idrætsparken og dens brugere var en frygtindgydende god kulisse/hjemmebane for det danske landshold. En kvalitet der aldrig er blevet Parken til del. Parken er måske mere publikumssikker – og dog; indgang/udgangsforhold må være blandt de dårligste/langsommeste på noget større moderne europæisk stadion – men landskampe dér har fra dag 1 aldeles været helt uden den massive stemning, der gjorde det ret vildt at se Danmark i Idrætsparken. Var det mon DBU der slog den berømte 12. mand ihjel…?

  7. Jeg følte mig godt nok aldrig udpræget tryg på det udtjente gamle stadions ståtribuner, og især ikke på hockeybanen – og da Bradfords stadion gik op i flammer i vanvittig fart i 1989 på grund af alt det lort der lå under træbrædderne føltes det om muligt endnu mindre trygt.
    Et nyt Heysel var nok trods alt aldrig et emne på grund af at USSR vist ikke havde det store antal fans med 😉 Men trætribuner og høje hegn – så foretrækker jeg trods alt beton og stolerækker.

  9. I øvrigt en fantastisk udsendelse i går – sjovt at se den gamle idrætspark. Når man så forholdene, forstår man godt, at den gamle sikkerhedschef var noget bekymret. Også fantastiske snapshots af en ung Carsten Werge

  10. Heh, apropos Pelé, hvem så så ’24 timer vi aldrig glemmer’ i aftes om DK-USSR i 1985?

    Per Frimann, den evigt glade dreng, fortalte om at Pelé havde været ude og være så og så begejstret over det fremragende danske hold. “Og DET var virkelig noget der betød noget”. Jovist… måske dog en smule mere, hvis han ikke siden da havde slået sig op på at skamrose stort set alt der har stået foran ham 🙂

Skriv et svar