Verdens bedste guitarist? Den snak kan ikke tages uden, at navnet Johnny Marr hurtigt vil blive nævnt. I dag bliver den tidligere musikalske mastermind i The Smiths 50 år. Han vil forhåbentlig nyde dagen over i regnfulde England, selvom hans gamle partner in crime Morrissey i sin nye Autobiography netop har begået et ikke-bestialsk men bestemt karaktermord på ham og for stedse udelukket en gendannelse af bandet; “it’s so easy to hate. It takes strength to be gentle and kind”. Happy birthday, Johnny!
3 tanker om “Johnny Marr 50”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Billy Budd, jeg ligger foran dig i bogen, og Johnny Marr slipper ikke helskindet gennem Morrissey’s gennemgang af retssagen, som er ét stort karaktermord på især Joyce og Rourke, men sandelig også Marr.
Jeg ville sgu også hellere have hørt noget mere om The Smiths’ kreative proces.
Nu har jeg kun fået læst ca. til side 235 i Morrissey´s nye biografi. Og jeg synes nu, at det – stort set – er positive ord, der falder vedrørende fødselaren.
Bogen er naturligvis velskrevet, men uha hvor er det ikke interessant, at høre om, hvilke TV-serier m.v. Moz så gennem sin barn- og ungdom.
Underholdende er beskrivelsen af skoletiden og hans frustrationer over Rough Trade direktøren. Moz har en tør humor – og heldigvis er han ikke blind for, hvor ulidelig han kan være overfor omgivelserne.
Mest skuffende er de stort set ikke eksistrerende beskrivelser af tilvejeblivelsen af The Smiths sangene/pladerne. – herunder inspiration til de fantastiske sange.
Nu er jeg vist desværre kommet til “retssal-afsnittet”, der eftersigende fylder det samme som hele The Smiths perioden.
Morrissey: Tror du virkelig dine læsere/fans er specielt interesseret i at høre så meget om dine frustrationer over det britiske retssystem? Du har jo så meget andet at fortælle, der er langt mere interessant.
Det er bestemt værd at notere sig, at Johnny Rogan – og Morrissey har to forskellige oplevelser af Johnny Marr post 1987.
Især retssagen – og post dette, er Moz, ikke videre begejstret for sin gamle væbner.
Jeg kan et eller andet sted, godt forstå Steven er lettere forsmået over at kun han fremstod som bannerfører og frontperson for retssagen, når det både var Marr og han, der var sagsøgte. Samt at Marr hele tiden var klar over – og medbestemmende over fordang pengesagerne skulle fordeles.
Dog negligerer Morrissey altså, at Marr var 23 år!!?? da Smiths stoppede. Og det er da direkte forrykt at tænke sig at en 20 årige i 3 år, skulle stå for at producere, skrive sange i verdensklasse, samt være manager + revisor.
Det taler dog for at Marr var – og her noget helt specielt, at man i så ung en alder, kunne diske op med sangskrivning – og guitarspil, der nærmest aldrig har set sin lige, sidenhen.