Verlaine

Det er sært foruroligende i et større tidsperspektiv, når det lige i forgårs så unge, skrøbelige Television-menneske og guitar-geni Tom Verlaine ud af ingenting pludselig fylder 70. Livets hastighed kan udefra synes svimlende, specielt når man som Verlaine har brugt så meget af det på at gemme sig væk. For ovenpå årene med Television og en efterfølgende håndfuld soloalbums har der kun været meget stille omkring hans kolossale talent for det eskspressive. Her er Verlaine som vi først hørte og faldt for ham, i forgrunden for Television på slutnummeret fra Marquee Moon (1977), New York City-bandets mesterværk af et forunderligt debutalbum. Det var punk dengang fordi det var så vildt anderledes og forfriskende nyt, ikke fordi det tilnærmelsesvis lød af punk rock…

En tanke om “Verlaine”

  1. Jeg måber stadigvæk over det faktum at den 10½ minut lange sang “Marquee Moon” blev indspillet i ét “take”.

    “A few songs were recorded in one take, including the title track, which [drummer] Billy Ficca assumed was a rehearsal. [Co-producer] Andy Johns suggested the group record another take of the song, but Verlaine told him to ‘forget it’.”

    (Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Marquee_Moon)

Skriv et svar