Ja, uelskelige er FA-landsholdet og dets trænere. Og alligevel kan mange af os af gammel dårlig vane ikke lade være med tildels at holde med dem. England’s indsats mod Frankring demonstrerede præcis de Roy Hodgson-dyder, der gjorde manden så forhadt på den røde del af Merseyside. For at se et selvproklameret storhold som Three Lions spille så re-agerende defensivt og decideret umodigt var da vel noget af det mest forstemmende EURO 2012 endnu har budt på. Fodbolden var helt igennem fattig og uden selvtillid. Den britiske presse, der sådan kritiserede Liverpool’s fyring af Hodgson, skal snart til at finde en passende grimasse fra den nationale pinebænk, nu selv udsat for hans forfærdelige spillestil. Good luck!
Minder om Faxe til Arsenal og Gravesen til Real. Nogen gange går det bare helt galt.
Det er nemlig et v-i-l-d-t billede.
Det er ganske enkelt ufatteligt at en så middelmådig træner som Roy Hodgson er endt i et så stort og vigtigt job. Selv hans egne uhyre defensive udtalelser udstråler jo, at han godt selv ved, at han ikke burde være der. Jeg deler forkærligheden til det engelske landshold – ikke mindst pga. deres anfører – men det er nærmest umuligt at holde af et så initiativforladt hold. Ja, billedet siger jo alt…
Trods min (lettere rustne) kærlighed til det engelske hold, er det ret enkelt at konkludere, at Frankrig-England har været en af de mest im ikke den mest blodfattige kampe ved denne slutrunde. Vilje var der måske. men det var ikke vilje til at turde noget.