We’ll be young again

Hvor er Depeche Mode bedårende unge og uskyldige på dette tidlige klip fra klubben Crocs, ude i Rayleigh nordøst for London. Crocs havde sit navn idet klubben, der var et fristed for folk, der kunne lide den nye synth-musik, havde et akvarie med levende krokodiller. Depeche Mode spillede flere af sine første shows der, bl.a. som support for Soft Cell, hvilket line-up!

PS – Friske ‘New Life’ var første single det lykkedes at få fat på dengang, købt på import i Haase, Løvstræde på en tur til Kbh. Den stærkere debut ‘Dreaming Of Me’ med drømme-B-siden ‘Ice Machine’ nåede desværre aldrig til DK. Depeche Mode var jo tæt på helt ukendte her, forståes. Således kunne de også nemt være i Saltlageret på Gammel Kongevej i efteråret 1982, da de første gang spillede deres techno-pop i Danmark.

2 tanker om “We’ll be young again”

  1. Dejligt at høre, et stærkt album. En smuk boghandel oppe ad den lille trappe med det der elegante sidefokus på specialimport af den nye kulturs plader fra England og USA. Købte flere ting der, ikke mindst min (Joy Division) Closer i 1980.

Skriv et svar