What it’s like to live and die…

Bruce Springsteen’s nye album Letter To You udkommer i næste måned. Titelsangen er ude på single, men er hurtigt forsvundet under radaren, da den mere lyder som et koncentrat af Springsteen’s samlede pladeproduktion end som en, well, ny sang. Her tager vi istedet til Darkness-touren i 1978, Springsteen’s guldalder, da sangene fra ham kom i et stærkt og romantisk flow, og nødvendigheden blændede som et søgelys. Springsteen bliver 71 i dag. Vi krydser fingre for den nye plade, det gør vi virkelig…

5 tanker om “What it’s like to live and die…”

  1. Nej det er selvfølgelig korrekt, men som jeg forstår det er han altid blevet opfattet som en arbejdernes stemme. I øvrigt er ny single Ghosts, ude i går, men ved 1. gennemlytning virke det igen lidt uimponerende.,.

  2. Men han behøver jo ikke være talerør for nogen. Han er med lethed begavet nok som tekstforfatter til ikke at skulle være skrevet ind en-til-en i sine sange.

  3. Du har ret, ringvrag var et for hårdt udtryk. Jeg kan ikke redigere i kommentaren, men officielt trukket tilbage. Det var også musikken jeg mente, for hans koncerter (har dog ikke set dem live), er imponerende energi fra en 70-årig mand. Little Steven udtalte at de nogle gange først stopper når Bruce fortæller ham, at han ikke kan bevæge fingrene på guitaren længere;-)..

    Musikalsk er det svært at vedblive at være relevant i så mange år. Det er forbeholdt yderst få, vil jeg sige, såsom Bowie. En evt. sammenhæng med hans depression skal bestemt ikke forklejnes, det er en særdeles alvorlig lidelse. Tænker måske mere, at han har lidt svært ved at være “arbejderklassens talerør” efterhånden.

  4. Et ringvrag bliver han aldrig. Det ville du heller aldrig skrive, havde du i nyere tid oplevet en af de altid fremragende og aldeles vitaliserende aftener med ham og hans band. Mægtige marathonshows der gennem setlister og mytologi trækker på hans egen fortid, men som aldrig henfalder til hverken tilbageskuende nostalgi eller…hygge. Men du har desværre meget ret i, at hans sidste mange nye plader har store problemer, både hvad kvalitet af sange og overordnet relevans angår. Om det har noget at gøre med den depression, han slås med og er medicineret mod, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men der er sket noget markant med ham og hans sangskrivning, der engang flød så anderledes ubesværet personlig og mere meningsfuld.

  5. Med al respekt for Springsteens meritter, som jeg er stor fan af. Spandevis af fremragende musik. Har de sidste mange år ikke været præget af en milliardær, der reelt intet af at være sur over/gøre oprør i mod, og som sådan udsender bedstefar-musik som kan bruges til suppe/steg/is arrangementer og ikke meget andet….

    Jeg må desværre anskue Springsteen som et ringvrag på linje med så mange af hans jævnaldrende…

Skriv et svar