I denne uge fik jeg Heart Like A Levee, det nye album med Hiss Golden Messenger, og mere om det senere (det er endnu et album fra i år, som jeg er glad for). Sammen med albummet fulgte det ekstra minialbum, Vestapol – men også en promo-cd med numre med kunstnere på Merge Records. Et af de numre, jeg bed mærke i, er “Watching the Waiting” med den amerikanske duo Wye Oak. Dem havde jeg ikke hørt om før, men det har jeg så nu.
Wye Oak kommer ligesom Beach House og Future Islands fra Baltimore; ovenfor er en live-udgave af sangen optaget netop i denne by. I denne udgave synes jeg at nummerets sitrende, nærmest nervøse energi, som uvilkårligt minder mig om bands fra 1981 eller deromkring, træder ekstra tydeligt frem.
Bad Debt er Mike Taylors nedbarberede album, der i det store og hele er optaget hjemme og med ham selv som eneste medvirkende. De andre albums er band-udgivelser, og det er derfor, de har en lyd, der er en hel del mere poleret. På en måde er Bad Debt vel Hiss Golden Messengers svar på Nebraska.
Jeg holder af begge udtryk.
Michael Nau kendte jeg desværre ikke – men nu lytter jeg til ham, og det lyder jo slet ikke skidt.
Hej Pastoren.
Ang. den nye Hiss Golden Messenger-plade; jeg er ikke synderligt begejstret for den, må jeg sige – desværre.
Og jeg ellers helt vild med Bad Debt –
og det er din fortjeneste, at jeg fik ørene op for det album, fordi du anbefalede bandet her på siden for nogle år siden. Så tak for det.
Men den nye plade rammer mig altså ikke på samme måde.
Er det noget med produktionen måske? fordi Bad Debt er jo meget lo-fi og akustisk – og det klæder albummet.
Derfor kan jeg også bedst lide de 8 deluxe-numre på Heart Like A Levee, fordi der er det bare ham og en guitar, ligesom på Bad Debt.
Det var det samme med Bon Iver – elsker deres For Emma, Forever Ago”, hader deres overproducerede 2er og 3er.
Må jeg give dig en anbefaling, som tak for, at du gav mig Bad Debt?
Kender du Michael Nau? Han har lavet et meget fint album, der hedder Mowing. Det kan jeg varmt anbefale.
God weekend, Pastor.