Jeg har en fætter, hvis pladesamlings omfang ikke helt står mål med hans indsigt i samme. Engang sagde han, at “XTC sagde ham ikke så meget, men den gruppe, der lyder som dem og hedder Skylarking…”

Vi har næsten intet skrevet om XTC på denne blog. Jeg har nævnt dem en passant et par gange og Jens ligeså. Tilstås skal det. Med XTC har jeg det lidt på samme måde som med Elvis Costello. Det er nemt at høre, at det er god sangskrivning, vi har med at gøre, men der er et eller andet, der ikke får mig helt fanget. Og dét har jeg grublet en del over. Måske er det som om Moulding og Partridge ofte er så bevidste om deres virkemidler, at det kan virke som de mest betragter deres egne sange udefra? (Det samme kunne man så sige om Elvis C.)

Men så er det altså heller ikke værre. Skylarking er et album, jeg forbinder med sommer, og åbningen med “Summer’s Cauldrong” (Partridge) og “Grass” (Moulding) fanger mig altid ind. I går aftes ledte jeg efter den genudsendte udgave, jeg havde fundet for næsten ingen penge i FNAC i Paris – for på den er der “Dear God”, som ikke kom med på det oprindelige album. Til sidst fandt jeg cd’en – under “X” i min samling, lige inden Yo La Tengo. Og nu hører jeg den igen. En dag må jeg give XTC nogle flere chancer, tror jeg.

Interessant i øvrigt, at Skylarking er produceret af Todd Rundgren, der også stod bag – Bat Out Of Hell. Rundgren og XTC var enige om deres glæde ved The Beatles, men ellers var der vist ikke så meget, de var enige om.