Kimono My House fylder 50

Det var den internationale rockplade der allerførst sendte mig afsted, det første udenlandske album jeg købte og hørte igen og igen og igen. I dag er det 50 år siden Sparks udsendte Kimono My House, brødrene Mael’s første udspil efter flugten fra USA til England og samtidig deres internationale gennembrud. I dag synes det absurd at en rockmusik så skæv og egenartet kunne ramme hitlisterne, men sådan var det dengang. Genhører albummet knaldhøjt i dette øjeblik, og det er overraskende dejligt at være tilbage i en vild og særegen musik, der lægger sig fint ind i slipstrømmen blandt den tids toneangivende engelske plader fra især David Bowie og Roxy Music. I 1974 var man i skolerne i Danmark enten Sweet eller Slade, men jeg var Sparks, de var mit erklærede band i to-tre år dér. Her albummets brillante åbningssang, der om noget sætter tonen for resten af albummets musikalske eskapader og tumultariske pop-eufori…

Årets RSD-udgivelse?

Det var Record Store Day forrige lørdag. Jeg overnattede på et hotel i Aarhus, så det var den østjyske bys pladebutikker jeg var ude og tjekke op på tidligt lørdag morgen. Købte en del forskellige ting og oplevede generelt at udbuddet af udgivelser var mere interessant end de seneste år, hvor der har været lidt langt mellem nødvendighederne? Bedste køb i år? Her halvanden uge efter er der ingen tvivl: The Ramones’ tidlige 1975-demoer, der skaffede pladekontrakten med Seymour Stein’s Sire Records, udkom på RSD som et album. Havde forventet nogle flossede demoer, men albummet er langt, langt bedre end det. Bandet står knivskarpt og intenst, der spilles lidt langsommere og nok med mere swing end på selve Sire-debuten, lyden har mere mærkbar fysik, ikke mindst takket være Dee Dee’s pumpende bass-spil, sanger Joey har en tilstedeværelse i sin vokal på disse dynamiske optagelser, som gør dem dugfriske. Læg dertil en tracklist der virkelig spiller optimalt og succesen er i hus. Har hørt albummet adskillige gange siden forrige lørdags, og hvor tit sker dét egentlig lige med en RSD-udgivelse?! Her følger hele albummet for hvem må have interesse. Enjoy!

London brænder af kedsomhed

Hver dag sin markering. I dag er det årsdagen for The Anti-Nazi League’s store Rock Against Racism-koncert i Victoria Park 30. maj 1978, hvortil anslået omkring 100.000 demonstranter var marcheret i flok fra Trafalgar Square for at se X-Ray Spex, Misty In Roots, Tom Robinson Band og The Clash. Her lidt af ‘London’s Burning’ og ‘White Riot’ med Sham 69’s ulidelige Jimmy Pursey som gæst. Lykkeligvis har lydmanden skruet hans mikrofon langt ned i mixet…

Bowie kommer til Danmark

Flere som var tilstede dengang gør i dag på Facebook opmærksom på, det i dag er årsdagen for David Bowie’s første koncert i Danmark. Året er 1976, Bowie er afsted på sin såkaldte Isolar-verdenstour for Station to Station. Efter koncerter de tre foregående aftener i Stockholm og dernæst Göteborg stiller Bowie torsdag d. 29. april op til den første af to aftener i Falkonercentret på Frederiksberg i København. Opvarmning i den siddende sal er en gennemspilning på hvidt lærred af Luis Bunuel’s 21-minutter lange surrealist-film Den Andalusiske Hund – ja, den med barberbladet og øjeæblet – hvorefter David Bowie sammen med sit band på fem mand går på med denne ret så monumentale titelsang fra det nye album…

Chairman of the bored

Iggy Pop, både Bowie- og rastløs efter genfødslen i Vestberlin 1977, går sine egne veje på efterfølgeren New Values (1979), den James Williamson-producerede plade der altid vil stå i skyggen af de to mesterplader fra Berlin, men som dog fint bringer sin egen gnist og trodsige appetit på mere af det hele. Her er det en ny-frembragt video af en af albummets to singler…

Serge & Jane

Efter en grå novemberkold uge skulle solen bare lige kigge frem i dag med nogle få ekstra varmegrader, før Paris-stemmen Serge Gainsbourg lød som den helt rigtige artist terrible at sætte på pladespilleren. Her er han derfor med sin elskede Jane Birkin på en af de mange soundtrack-sange, han yndede at påtage sig. Og ja, er det ikke påfaldende som denne sang synes at bære det melodiske dna som italiensk/japanske Blonde Redhead er gjort af? Og det siger jeg ikke blot fordi New York City-bandet har lavet en cover af netop denne sang. Originalen her er dog markant bedre. Vi må have noget mere Serge Gainsbourg på siden her i den kommende tid, tænker jeg. Det her er ialfald en god start…

En pingvin, en ørred og en Ian McCulloch

Les og Will fra Bunnymen væk på ferie, så det er kun tromme-es Pete De Freitas og bandets ekstra livemedlem Jake Brockmann som står bag McCulloch på dette specielle Top of the Pops-playback af Ocean Rain-singlen ‘Seven Seas’ i 1984. Jo, og så er det Zoo Records-direktør/producer Bill Drummond, som får bølgerne foran scenen til at bevæge sig…

Shock Pop Vol. II

Vi havde fornøjelsen af den nye single ‘Living For The Night’ med københavnske Chopper her i februar. Nu er den opsigtsvækkende sang blevet inkluderet på EP’en Shock Pop Vol. II, der også har denne følgende og ligeledes storslåede ‘Moongirl’-single fra sidste år med blandt sine fem tracks…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.