I dag er det et kvart århundrede siden The Smiths sidst udsendte et album med nye sange. Da Strangeways, Here We Come blev udsendt 28 september 1987 var bandet dog allerede gået i opløsning. Hektiske år, med en nærmest endeløs række koncerter og pladeindspilninger havde slidt The Smiths – og specielt det nære venskab mellem Morrissey og Johnny Marr – op. Det var heldigvis svært at høre på den luksuriøse og mangefacetterede afskedsplade, som den dag i dag stadig nævnes af dem begge som favoritten blandt egne albums, foran det mere logiske valg The Queen Is Dead. Mange valgte at se pladen’s sidste sang ‘I Won’t Share You’ som en slet skjult afskedssalve fra Morrissey til Marr, der angiveligt mest arbejdede i studiet hver for sig under disse indspilninger. Uanset hvad er det ialfald den perfekte underspillede sang at lukke hele ballet med. Ja, hør bare i faden, hvor verdens mest ensomme mundharpe sætter ind, ti sekunder før et af de allermest bemærkelsesværdige bands i engelsk rockmusik er historie.
A Rush and a Push and the Land Is Ours
I Started Something I Couldn’t Finish
Death of a Disco Dancer
Girlfriend in a Coma
Stop Me If You Think You’ve Heard This One Before
Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me
Unhappy Birthday
Paint a Vulgar Picture
Death at One’s Elbow
I Won’t Share You

Strangeways var også det opholdssted Ian Brown fik, da han skulle afsone sin dom for “upassende” adfærd overfor flypersonale.
Vor ven taler – bl.a. om den annoncerede selvbiografi http://www.news.com.au/news/morrissey-the-extended-interview/story-fnejnl1p-1226481783583
Strangeways er som bekendt (?) et stort, gammelt fængsel i Manchester. I 2009 var jeg for første og forhåbentlig sidste gang på besøg derinde; Strangeways er (som sikkert så mange andre fængsler) et skræmmende og trist sted, og sikkerhedsforanstaltningerne, når man skal ind som besøgende, får en flyrejse til USA til at ligne en skoleudflugt.
Sgu stadig et fantastisk album..
Dette album har lige haft 10 års jubilæum og kommer til november i jubilæums udgave. Det holder nu også stadigvæk.. http://www.interpolnyc.com/