En absolut favorit her, fra et band der siden skulle falde så dybt, så dybt. Men New Gold Dream (81-82-83-84) red vægtløst på en sjælefuld varmebølge af nysgerrighed og udlængsel, med Jim Kerr i rollen som stifinder, drevet af sin unge drøm om europæiske byer og luftsyn i det fjerne. Hans band fulgte trop med majestætisk svajende popmusik af en anden stolt verden. Showet i Falkonerteatret et halvt år efter var magisk. Jim Kerr havde den aften ynde og vinger der kunne bære os alle. Livets muligheder strålede i de øjne. Sikke et album at turnere med! Arkiver under langtidsholdbar.
Hver eneste gag jeg siden har hørt fra Simple Minds, har jeg håbet at de kunne genfinde denne sjældne magi fra dengang. De har vel tænkt det samme selv, for de prøvede mange år senere med næsten samme besætning (Derek Forbes var med igen – hans basspil er en hovedtattraktion for mig på New Gold Dream) og samme producer på Neapolis. Det lykkedes desværre ikke rigtig; det er svært at lægge oppustetheden og stadiontrangen bag sig, når den først er opstået.