Sidst med L. Cohen for få uger siden var vi med hans tourbus på vej i Europa. Det var 1979, der blev sunget fællessang på ‘Memories’. Manden, året og sangen, alt er identisk her, men stemningen alt andet end. Sjældent at opleve mesteren af den stoiske ro så nærmest stemningskæntrende skinger som i denne mærkværdige men aldrig kedelige version. Bær over med korpigernes koreografi, der vil være hovedrystende malplaceret. Hold istedet fast i backstageskuddet tilsidst, hvor den ensomt udseende sanger forlader sin aften. Men først en kort samtale på diner om Quebec…
3 tanker om “Lenny on the edge”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Jens, nu synes jeg ellers, at det gik så godt, med ikke at snakke om GF, som på mærkværdigvis har formået at forspilde talent og gyldne muligheder i dette forår og tilsyneladende mest af alt skal glæde sig over, at sæsonen snart et slut. Så lige nu synes jeg, at det er mere interessant at have blikket vendt mod fjerdepladsen i London 🙂
Anders, en mismodig GF’er som dig har da brug for et ordentligt skud blå Hammondlyd! 😉
Måske lige lidt for meget Hammond til mig…