Kan I lide rockmusik? (Evt. med ske?)

rockmusik.jpg

Og nu over til noget helt andet, der ikke har noget med Premier League eller deri forekommende hold at gøre.

Også i 2008 udkommer der nye albums, det er værd at lytte til. Det første af slagsen, jeg er faldet over, er Do You Like Rock Music? med British Sea Power, der som navnet antyder er fra Storbritannien. En meget kortfattet beskrivelse ville være en storladen udgave af The Editors, der var til at holde ud.

En mere fyldestgørende beskrivelse ville nævne inspirationen fra britisk rock som Joy Division, The Smiths og Echo and The Bunnymen. Den ene af gruppens sangere kan godt minde om en ædru udgave af Ian McCulloch. Men det er også værd at nævne indflydelsen fra nyere navne som Arcade Fire. Howard Bilerman, der slog trommer på sidstnævntes Funeral, er da også en af de tre producere på dette, det tredje album fra British Sea Power. Numre som “Waving Flags” og “Atom” er især værd at bide mærke i. (Og hvornår har man sidst hørt ordet “subatomic” brugt i en sangtekst udenfor Rush/Muse-land? Nej, vel?)

spoongagagagacover.jpg

Helt urelateret: I 2007-oversigten nævnte jeg Ga Ga Ga Ga med Spoon som et af de albums, der måske burde have været med på min liste over foretrukne albums fra det forgangne år. Konklusionen er nu indløbet: Det burde det faktisk. En klar, forsinket anbefaling også af dette album herfra. Spoon er – for nu at blive i de letkøbte sammenligninger – en nutidig amerikansk udgave af brit-pop, der er velbegavet og til at holde ud. Numre som “Don’t Make Me A Target”, “Underdog” og “You Got Yr. Cherry Bomb” er smittende, Beatles-inficerede sange, der i en retfærdig verden ville være hits.

7 tanker om “Kan I lide rockmusik? (Evt. med ske?)”

  1. BSP seneste plade er et klart fremskridt i forhold til 2´eren (Open Season), der i mine ører var skuffende.

    En meget ambitiøs plade der vil meget musikalsk. Bærer også præg af, at bandets fasination af den storlandne natur omkring det område, hvor albummet er indspillet.

    Skulle til at skrive, at nu må de da snart komme til DK. Ser så at Jens skriver de varmede op til Interpol på Loppen. Er det virkelig sandt? Jeg var selv til koncerten med husker ikke BSP spillede. Men var der ikke noget med, at der var storkamp i parken (FCK-BIF) den dag, så Interpol fodboldentusiaster måtte skynde sig fra Østerbro til Amager?

    Lad mig komme med en meget varm anbefaling til BSPs debut – The Decline Of British Sea Power- som er mere punket og fandenivoldsk.

    BSP skulle efter sigende været meget interessante live – også visuelt. Mener at have læst, at de render fundt med grene spændt på kroppen. Morrissey har ikke levet forgæves.

  2. Så British Sea Power spille support til Interpol på Loppen og da virkede de ikke helt flyvefærdige endnu. Men seneste plade var så vidt huskes et stort skridt i rigtig retning.

  3. Pastor – så skete det igen. Du ramte hovedet på sømmet. Dette er en kanon, super, lige-i-skabet plade, der viser at britterne stadig kan, når de vil. Meeeeeeeen jeg kan ikke lige se (læs: høre) sammenfaldet med de mørke (og glimrende) Birmingham-gutter i Editors.
    British Sea Power ligger i mine øre i den noget lysere ende af rosckskalaen.
    Kloge hoveder siger, at i dette tilfælde gælder “tredje gang er lykkens gang”. Anyone here – der har hørt de to første plader??

  4. Jeg har ikke glemt Husker Du (undskyld ordspillet). Især i perioden fra Zen Arcade var de værd at lægge øren til. Også Bob Mould har lavet gode ting; især hæfter jeg mig ved Workbook og det første Sugar-album.

  5. ups…røg lige ud…), nå men det jeg ville sige var, DISTRICT LINE med BOB MOULD er på trapperne, og det er en fremragende plade! Hvorfor er der aldrig nogen der nævner ham eller for den sags skyld bekender sig til HÜsker DÜ/SUGAR/Bob Mould?????

  6. Do You Like Rockmusic? er en fremragende plade, helt enig Pastor! Skulle der ligeledes være nogensomhelst derude/inde….som kan lide en gedigen gang amerikansk rockmusik når det er bedst (og nej, det er IKKE ACCELERATE

Skriv et svar