33 tanker om “Dagens politiske rebus”

  1. Husk, Socialdemokraterne vil i øvrigt også afskaffe starthjælpen. Det er ikke en solo radikal mærkesag.

  3. Pastor, jeg udtrykte mig måske ikke helt klart. Jeg mener blot, at hvis afskaffelsen af starthjælpen står alene, så minder det om symbolpolitik. Jeg savner en egentlig radikal integrationspolitik.

  4. Hvad er der egentlig blevet af De RadiKoole? Synes ikke man har hørt så meget til dem efter valget. 8)

  5. Starthjælpens afskaffelse er ikke symbolpolitik. Den er udtryk for diskrimination, hvilket da også er blevet påpeget fra internationalt hold. De mennesker, der er ofre for starthjælp-vanviddet, vil mærke en klar forandring til det bedre.

    Og så vil jeg da håbe, at den samlede befolkning begynder at læse denne blog og derigennem vil få udfordringer af politisk, musikalsk og sportslig art.

    Så vidt jeg kan se, er hverken Ritt eller Helle brugere her hos os. Men det kan nås endnu!

  6. Hvilken glimrende studiekreds. Måske er dette forum et alternativ til Ritts røde skole…

  7. Møller, jeg synes, at De Radikale betragter indvandrerne som en gruppe. Det er fint at ville give alle en chance, men det er ikke tegn på tolerance at nægte at indse, at der også findes brodne kar blandt mørkhudede. Om man betragter alle perkere som tyveknægte og alfonser, eller man ser alle indvandrere som en berigelse, så ser man dog ikke hver enkelt. Og det er ikke tolerance, men nærmest ligegyldighed – og dermed ikke særlig respektfuldt over for den enkelte.

    Starthjælpens afskaffelse må jeg betragte som symbolpolitik – indtil hver enkelt indvandrer respekteres som individ. Ti år i regering og ti år som parlamentarisk grundlag har jo givet dem masser af muligheder for at lede politikken på området i den rigtige retning: medmenneskelighed og respekt. I stedet har de været ligeglade, og nu høster DF.

    Med hensyn til Melodi Grand Prix, så er det vel ikke mere resortområde for en kulturminister end Bundby-FuCK – eller Vild Med Dans.

  8. Hmmm det var mange ting at kaste sig i lag med angående DRV. Nå men lad os starte fra en ende af.

    Skolepolitik: Jeg mener, at det er utopisk at forestille sig en folkeskole, der dækker alle børns behov til alle tider. Derfor er privatskoler et nødvendigt supplement. Det viser bl.a. den lange danske efterskole tradition. Hvor vidt Margrethe har sendt sine børn i privatskole eller ej, aner jeg ikke. Det er selvfølgelig et uheldigt signal at sende som undervisningsminister, men man kan måske også anlægge et lidt bredere perspektiv, når man skal vurdere hendes arbejde??

    Indvandre: Altså der forstår jeg dig stadig ikke Bronx. At DRV ikke anser indvandre som individer er uforståeligt. Men i en social dimension er det da tankevækkende, at DRV nærmest står ene om at ville fjerne starthjælp, kontanthjælpsloft og 300-timers regelen. Disse mærkværdige love går som regel ud over ud over de fremmede, og de virker udelukkende til at holde de svageste i fortsat armod. Deres beskæftigelses effekt er dokumenteret nærmest lig nul.

    Social/skattepolitik: DRV er ikke nødvendigvis ude på at flå pensionister eller udelukkende belønne de rigeste gennem en skattereform. Men partiet ønsker reelt at gøre noget ved den voksende ulighed, som er skabt gennem de seneste års enorme ejendomsgevinster. Danskernes formuer er nærmest fordoblet over de seneste ti år og det er stort set udelukkende sket via fast ejendom. Dvs. at her har folk i lejebolig o. lign. ikke være med i festen. Det synes jeg er urimeligt. Derfor virker det helt rimeligt, at fremtidens velfærd finansieres bl.a. gennem øget ejendomsbeskatning, der i langt højere grad vil virke udlignende frem for topskat, som snart 40 % af befolkningen betaler. Dette krav står DRV nærmest ene med, da SF åbenbart mener, at enorme ejendomsgevinster er en del af en socialistisk politik.

    Kulturpolitik: Om man vil det eller ej, er Melodigrandprix en del af kulturministerens resortområde. Det er på niveau med Fodbold EM og andet lignende massekultur. Derfor er ministerens deltagelse vel ikke helt urimelig, uanset om man bryder sig om det eller ej.

    Når det drejer sig om statsstøttet kultur, ja så forefindes den jo på mange niveauer ikke mindst blandt spillestederne på Jens’ nuværende turné. De har vel alle på et eller andet niveau snablen nede i stats/kommunekassen for ellers kan de simpelthen ikke eksistere. Det samme gør sig gældende for en lang række teatre, museer, udstillingslokaler osv. Endvidere kan staten med forholdsvis få midler ud af et stort budget, gøre en stor forskel for kunstnere, der ønsker at promoveres i udlandet. Her har vi blandt andet haltet efter Sverige, der igennem mange år, som har haft den ene musikalske eksportsucces efter den anden ikke mindst til glæde for Statskassen. Kigger man på danske successer er Filmstøtte ordningen da i hvert fald forholdsvis succesrig.

    Statsstøttet kunst er måske ikke liberalt eller socialliberalt i en streng ortodoks fortolkning. Men den er ganske enkelt nødvendig, hvis man i et lille land ønsker et mangfoldigt kulturudbud.

    Jeg er ej heller den største fan af Elsebeth Gerner og bl.a. hendes rolle i forsøget på at fastholde velbjærgede kunstsammenslutninger som Grønningens monopol på at udstille fast på Charlottenborg til nærmest ingen penge. Men kulturpolitik er virkelig også noget af det betændte overhovedet. Der er en række midler, som skal fordeles, hvor af nogle nødvendigvis må forbigås. Dem som forbigås vil altid kunne stille spørgsmålstegn ved uafhængigheden af dem der fordeler, da DK er så lille et land, at alle kender alle inden for de forskellige kulturelle genre. Derfor må armslængde princippet respekteres i videst mulig omfang. Det er dette princip, som jeg mener Brian ikke har respekteret bl.a. ved indsætte sin gymnasieven Christian Scherfig i snart alle mulige former for kunstråd, hvor hans enorme inkompetence har slået igennem gang på gang.

    Kirke og stat: Jeg tror, at hvis man foretog en afstemning i DRV angående adskillelse af kirke og stat, ville der opnås overvældende flertal for adskillelse af de to størrelser. Men problemet er p.t. Vestager der af uransagelige grunde ikke ønsker det. I mine øjne (og DRV’s faktisk) er det væsentligste dog også, at religionen ikke spiller nogen rolle i det danske samfund. Kigger man eksempelvis på USA er der jo adskillelse af kirke og stat, men reelt spiller religion en stor rolle i den nuværende valgkamp. Det gør den trods alt overhovedet ikke i Danmark.

    Under valgkampen ønskede DRV ikke bare religionsfrihed men også religionslighed. D.v.s. at folkekirken ikke skal have særstatus som statskirke bl.a. gennem finansiering af præsters løn over statskassen o. lign. Ligeledes foreslog partiet at kristendomsundervisning blev erstattet i folkeskolen med religionsundervisning.

    Puha det er jo ligesom at føre valgkamp igen. Her plejede jeg så at skrive, at du altid er velkommen til at hende dig igen, hvis du har yderligere spørgsmål til DRV’s politik, som du ønsker uddybbet.

  9. Øeh… “Styrken ved Lars Olsens debatbog er, at den er empirisk uafviselig og stærk i sin formidling af, hvordan nutidens elitære uddannelsespolitik har solgt de svageste.”

    Havde den så blot været elitær. Jeg vil snarere kalde den middelmådig, sigtende mod en lidt for lav fællesnævner.

    Alle kan vel indse, at skolens bedste middel til at skabe lighed mellem eleverne er god undervisning, for hvis man skærer læsningen – og brøkregningen for den sags skyld – ned, vil det stadig og måske endda i endnu højere grad end før være elever med boglige forældre, der klarer sig bedst. Stærk føder stadig stærk og svag stadig svag.

  10. 1888, jeg har selv skrevet om det. Var med til at rejse en debat i Information i 2001. Men det er vist omsonst. Stærk føder stadig stærk, og venstrefløjen vil åbenbart ikke deres egne børn det bedste. Påpeger man visse ting, står der straks en reformpædagog og hyler op om, at man vil have genindført Den Sorte Skole.

    En anden ting er, at mange af dem i virkeligheden er mere interesseret i pædagogikken end eleverne. De læser om didaktik og psykologi og den slags på seminarierne, men de fleste studerende har ikke studiejobs som vikarer. Og man kan altså ikke læse sig til at blive en god underviser – lige så lidt som man kan læse sig til at give en rockkoncert (uden sammenligning overhovedet).

    Elevplaner eller ej – mange undervisere har i mange år været så bange for at kede eleverne, at det faktisk er det, de har gjort. Hvis de så blot havde undervist dem undervejs, kunne det måske tilgives – og selv om jeg sætter tingene lidt på spidsen, så mindes jeg da selv, at det var sjovest i skolen, når man lærte noget. Og at lære børnene noget er den bedste måde at mindske skellet mellem børnene fra det veluddannede familier og dem fra de knap så uddannede familier.

    Af og til må man faktisk ryste på hovedet over venstrefløjens måder at gebærde sig på. I sommer kunne man se plakater ved busstoppesteder gøre opmærksom på, at veluddannede levede længere og i det hele taget havde det bedre. Det var en kampagne fra et eller andet fagforbund, og ideen var måske godhjertet nok – men det nytter sgu da ikke noget at henvende sig til forældrene, hvis skolen undergraver projektet…

  11. I Vestagers tid som undervisningsminister fravalgte hun den lokale folkeskole på Østerbro til egne unger – de gik på privatskole.

  12. Lars Olsen er ikke dum.

    Det er da også interessant, at alle danske undervisningsministre siden 1982 er hentet fra Radikale Venstre og Venstre, der er to partier som er uenige om mangt og meget, men som begge er varme fortalere for privatskoler.

  14. Vermouth, havde den artige og sømmelige Paul McCartney ikke et par faderskabssager fra netop de glade dage (og nætter!) i Tyskland? 😉

  15. Mølleren, et socialliberalt parti er ikke mere socialistisk end liberalt, men giver netop plads til de, der kan, og hjælper dem, der har behov. Det er fint nok, at rige pensionister ikke per automatik skal have penge, de i virkeligheden ikke har behov for, og at en skatteomlægning må finde sted, men på flere områder befinder de sig efterhånden til venstre for SF. Socialliberalisme er vel nærmest, hvad Demokraterne i USA står for.

    Radikale ser – ligesom DF – ikke indvandrere som individer. Det er ikke liberalt.

    Radikales skolepolitik glemmer både den stærke og den svage elev. Den stærke bliver ikke udfordret, og den svage bliver tabt. Det er hverken særlig liberalt eller socialt bevidst. Desuden kan man nemt argumentere for, at deres undervisningspolitik kan være temmelig undergravende for et egentligt demokrati.

    Radikale har før i tiden været et åndeligt parti. Ikke et religiøst, men et ikke-religiøst parti med de åndelige værdier, man kan finde hos Brandes og Pontoppidan og Sønderby. Det var derfor også kunstnernes parti. Hvad blev der af at skille kirke og stat (liberal tankegang)? Hvordan kan en radikal kulturminister synke så dybt som til at overvære et melodi grand prix, som vel er toppen af åndløshed? Ikke-religiøs åndløshed er måske nok noget, der findes hos både socialister og liberale, men det er ikke en del af det radikale arvegods.

    Som radikal vælger gennem hele min tid som stemmeberettiget huer det mig heller ikke at høre en radikal kulturminister sige, at kunsten lizzom er zamfundetz flødezkum. Hvad fanden mener kællingen? Tomme kalorier, som giver kvalme, hvis man indtager for meget af det? Selv indtog hun vel næppe noget som helst – andet end kaloriefattig pop. Til gengæld stod hun for en vi-zkal-lizzom-ztøtte-det-hele holdning, som på ingen måde gavnede kunsten – men nærmest udvandede begrebet og delvist uskadeliggjorde det. Og statskunst er ikke liberalt – eller socialliberalt.

  16. Jimmie Jazz, ang. ‘Ramone‘, så mener jeg, at Paul McCartney altid har været den artige og sømmelige Beatle. Alligevel brugte han altid pseudonymet Paul Ramone, når han tjekkede ind på hoteller i Tyskland i The Beatles-tiden.

  17. Att. Vermouth: Jeg mente såmænd bare, at navnet “Ramone” ikke ligefrem signalerer god opførsel og pænt sprogbrug 🙂

  18. Så så Pastor. du må holde igen med negativiteten. Der er stadig tre og et halvt år til næste valg. Der kan sagtens ske ting og sager, som vælter regeringen. Så stort er deres flertal trods alt heller ikke. Man skal aldrig undervurdere betydningen af, at borgerne på et tidspunkt slår ud med armene over almindelig træthed med den siddende regering uanset, hvad de så end præstere. Det er valget i 2001 et udemærket eksempel på.

    Lige så vel som jeg var overbevist om valgsejr i 2007, lige så overbevist er jeg igen næste gang. Det skal man sgu tro på. Ellers kan det være ligegyldigt, Vi skal nok få skovlen under den klovn. Nu har de i hvert fald startet med en finanslov, som skærer ned på trods af modsat rettede valgløfter.

    Bronx apostel at DRV skulle have skåret ned på deres sociale liberale grundlag kræver vist en uddybning. Det er simpelthen ikke rigtigt.

  20. Hahaha! 😀
    Jeg savner ord for hvor meget, jeg nyder at overvære NAs deroute, fantastisk! Og ingen, ingen, skal da ha ondt af Khader, havde han haft et hvilket som helst andet job var han jo blevet fyret for længst.Desuden var loyalitet over for partiformanden da vist ikke en disciplin han selv mestrede til UG i den sidste tid som radikal… At Fogh stadig sidder sikkert i saddelen, orker jeg slet ikke forholde mig til nu, og det skal da slet ikke ha lov at spolere min sunde og oprigtige skadefryd over tumpe-sammenrendets nedsmeltning…

    Nå ja, og for the record, Vermouth: Vi to kan hurtigt blive enige om, at man ikke bør gøre nar af syge medmennesker, men sætningen “Ramone, må jeg be’ om bare en smule pli.” rimer altså bare ikke 😉

  21. Magen til jubelidioter, skal man lede længe efter. Endnu engang kommer børnene i interneringslejrene til at betale. At vi overhovedet kan være det bekendt. Det er mig en gåde.

    Ramone, må jeg be’ om bare en smule pli. Hun er blevet opereret flere gange for kræft i ganen.

  22. Pastor, der kommer nok en “sag”, der ikke bare kan fejes væk med “Der er ikke mere at komme efter!” – for jeg tror sgu ikke oppositionen kan klare det ved egen kraft. Radikale har bevæget sig så langt bort fra deres socialliberale grundlag, og Socialdemokratiet er mest af alt været en bevægelse, der nu ikke mere kan finde nye (materielle) mål. Og selv om SF endelig er blevet godt kørende igen, så stal man vist være ualmindelig overstadig optimist for at tro, at de kan ændre noget ved status quo.

    Er du frisk på et væddemål om “sagen”?

  23. Jeg har tidligere væddet om udfaldet af folketingsvalget med brugeren Mølleren. Jeg vandt en flaske champagne og VC-regeringen blev ved magten. Et nyt væddemål blev derefter indgået med selvsamme møller om udfaldet af næste folketingsvalg. Da det står mere og mere klart, at Anders Fogh Rasmussen bliver den længst siddende danske statsminister nogen sinde, var det ikke svært for mig at indgå det nye væddemål. Om få år har jeg endnu en flaske champagne i samlingen.

    Men nu er det ikke sjovt længere, og det er en underlig måde at opbygge en vinkælder på. Som trofast støtte af oppositionen kan jeg i lyset af Aamund juniors springtur til Venstre kun se mindst 12 (formodentlig 16) års ørkenvandring med VC-regeringen forude. Kampen fortsætter, som vi plejer at sige, men lige i øjeblikket er jeg bare modløs. Jeg kan ikke engang frembringe et Jens’sk udbrud af afmægtig galde.

  25. Nåeh… Jeg troede, man kunne vinde noget, hvis man gættede rebusen – og så er det bare pjank!

    Pastor, hvad går væddemålet ud på? Om der overhovedet er nogle tilbage i NA inden næste valg?

  26. Jeg har gennem længere tid undret mig over, hvordan familiesammenkomsterne må være hos Bjerrehus/Aamund:

    Suzanne, Oliver, Asger og Malou – og så Bertelsen der har ironisk distance og tørre kommentarer til det hele.

    Jeg har i øvrigt aldrig haft lyst til at stemme Ny Alliance, men jeg begynder at få ondt af Naser. Sådan en flok medløbere….

  28. men det er flot at Åmund var så mange måneder i noget der ikke var succesfuldt. Det må ha gjort rigtig ondt på forfængeligheden.

    Nu er hun igen i noget succesfuldt og kan således igen se sin vinderfar i øjnene.

  30. Tænk hun stolt stod frem under Naser’s faner mod blokpolitik, og så ender med at kravle ud fra NA-ruinerne og direkte ind i….Venstre!?!

  31. Den indenrigspolitiske situation er efterhånden så forudsigelig, at jeg ikke engang gider indgå væddemål med mig selv (og jeg ville endda i så fald være sikker på at vinde).

Skriv et svar