Mod Internazionale i frit fald

inter.jpg
I maj, 1965 mødtes Liverpool og Inter i Europa Cup’en. Her et pix fra første kamp på Anfield, hvor Inter blev ødelagt med 3-1. Returkampen på San Siro tabte Liverpool 3-0.

“Vi tror Inter kan besejres.” Således ifølge både Xabi Alonso og Steve Finnan inden Champions League-kampen på Anfield i aften mod Italiens helt suveræne mesterhold. Og måske har de ret; selv Neraazzuro kan vel lægges ned.

Men at tro det skal være Liverpool, der lige nu sender Milano-klubben til tælling, står slet ikke skrevet i stjernerne. Efter det så ydmygende nederlag mod Barnsley i lørdags, og en helt igennem uacceptabel elendig periode siden nytår, er selvtillid og spilleglæde to egenskaber, man nemt kigger ret forgæves efter blandt de rødklædte.

At ejerkonflikten slingrer videre, med daglige reporter om massiv utilfredshed i Liverpool med Hicks og Gillett, om heftige uenigheder mellem amerikanerne indbyrdes, og om nye takeover-forsøg fra araberne i DIC, gør intet nemmere. Rafa Benitez fremstår som presset til det yderste. I går kunne en engelsk tabloid berette, han var blevet set grædende i sin bil – så langt er sæsonen og tingenes generelle stilstand omkring Liverpool sunket, at selv den slags hearsay kan spinde guld.

Derfor er massivt meget på spil nu. Hvis de spillere, som for nylig vaklede på randen af dommedags-knockout mod et obskurt amatørhold fra Havant & Waterlooville, virkelig ønsker Benitez som The Man også efter sommerpausen, duer intet andet end samlet sejr mod Zlatan og co. Meget svært at forestille sig det lykkelige udfald lige nu, men så igen har Liverpool før hevet gigantiske kaniner op af Europa Cup-hatten. Desværre synes der brug for noget mere substantielt end bare en tryllestav mod uovervindelige Inter på Anfield i aften.

Liverpool – FC Internazionale, i aften, kl. 20.45, TV3+

11 tanker om “Mod Internazionale i frit fald”

  1. Hahahahahaha sådan. Det er så skide fortjent. Så gider jeg godt at stå op i morgen. og ikke mindst Materazzi fik rødt kort. Til det kan kun siges. Muhahahahahaha

  2. Straffet mod Zaragoza var helt sikkert en af de store foræringer der længe er set…

    Og jo er også rimelig usikker på Arsenal kampen. Men i et system spil og en slags sikkerhedsnet… den er fristende på grund af de gode odds, da de der gamle nisser altid lige har en sidste stor kamp i sig… se bare sidste år.
    (men oki de er nu alle blevet et år ældre kan man sige)

    Men Barcelona burde kunne ordne Celtic når alt kommer til alt. Den kamp er jeg ikke nervøs for, dommerhjælp eller ej. Celtic er et meget stærkt hjemmehold, men… Barcelona bør alligevel kunne gøre det mere end halvt færdigt i Skotland.

    Men det er en lidt vovet kupon jeg ridder på, når jeg tænker efter. 4 udebane sejre og en uafgjort i Rom… det er Champions League afterall…. måske står mit overmod for fald?

  3. Kald mig uforbederlig optimist – men jeg tror på en smal Liverpool hjemmesejr, så må vi se om det rækker på San Siro om tre uger.

    Odds-spil på i dag er Liverpool, Porto, Chelsea og Roma til at vinde – alle med et enkelt mål hvis nogen skulle være interesseret. Spil som 3/4 da en af dem nok må nøjes med 0-0. Det er jo første runde af knald/fald, og så er der altid en del målfattige kampe.

    I morgen klarer Milan 0-0 i London. Celtic slår Barcelona 1-0. Lyon-United kan ligne et kryds, og så tror jeg på Sevilla som vinder Istanbul.

    Og et frækt tip på et finalehold – Sevilla FC. Der er altid mindst et hold der overrasker stort og når finalen stik mod alle odds. Jeg tror at Poulsen & co. kan blie dette års eksempel. Men det kan sikkert også blive FC Porto (ikke første gang!)…..eller hvad med Roma hvis de slår Real Madrid ud!

    Vi bliver snart alle klogere – god kamp!

  4. Liverpool slår Inter, og Porto vinder i Schalke. Roma-Real og Olympiakos-Chelsea ender uafgjort – den første 2-2, den anden 0-0. Og jeg vinder 730 kroner for en tier…

  5. Doktor, hvis ikke du ryger på Arsenal, som i stærkeste opstilling bør kunne ordne ældrebyrden fra Milano, falder du sikkert på Barcelona. Som de fremstår lige nu, synes der hårdt brug for samme slags gavmilde dommer – er de spanske fodboldofficials mon ikke Europas generelt ringeste!?! – som i lørdags mod Zaragoza, det selv for at hustle en sejr hjem mod dronerne fra Celtic…

  6. Og lad os da bringe lidt gambling ind i tråden her og glemme historien fra en stund.

    Har Inter over Liverpool (sorry guys, højeste odds på Inter og muligheden er jo bestemt tilstede
    Chelsea over Olympiakos
    Roma og Madrid i uafgjort
    Barca over Celtic
    Milan over Arsenal (igen en farlig kamp, men med høje odds er den værd at spille)

    spiller system spil og gevinsten hvis de alle går igennem; 17000!!! oh yea.

  7. Jeg beundrer optimismen.

    Vel har Inter en historie med at brænde uforklarligt sammen i CL. Og omvendt har Liverpool de seneste år begået store bedrifter i Europa på dette tidspunkt af sæsonen. Men vi mindes vel ikke i Benitez-tid et hold med så åbenlys mangel på selvtillid og gejst, som det der løber på banen i disse uger?!? Derfor en nagende angst for, det bliver mere end bare svært iaften.

    Enig i at holdet indeholder stor kvalitet. Det så vi adskillige gange i efteråret, både i PL og CL. Men næsten samtlige spillere virker lige nu slet ikke på toppen af egen formåen. Faktisk har Liverpool ikke begået en eneste rigtig god kamp, siden ude mod Manchester City lige før nytår – det må der sådan set meget gerne ændres ved iaften!!!

  8. Inter kan sagtens besejres. Sidste år så nærmest lige så håbløst ud for LFC og alligevel tværede vi Barca ud over to kampe.

    Jeg er heller ikke så sikker på, at holdet er så dårligt, som eksempelvis Mølby siger. Holdet indeholder mindst lige så meget kvalitet som eksempelvis Chelsea. Men nogen gange skal der også lidt held til. Det synes jeg trods alt ikke, vi har forpagtet voldsomt meget i år. Selvfølgelig skal man heller ikke lukke øjnene for, at det der ind i mellem bliver leveret på banen og i særdeleshed foran målet simpelthen ikke er godt nok. Havde Crouch og Kuyt været anderledes skarpe kunne tingene godt have set lysere ud ikke mindst i lørdags.

    Men hey lad os nu tvære Zlatan og co. ud i aften, mens jeg nyder min enorme T-bone steak til. Det er øjeblikke som disse, at man værdsætter for alvor at være single i midttrediverne!!!!

  9. Jo, jo. Held skal der til, men det begynder at ligne en tendens, at Liverpools rolle om det engelske mesterskab er udspillet her midt på vinteren. Både i Houlliers og særdeles i Benitez´ tid.

    Og selvom jeg har stor sympati for Benitez, er det som om, at der mangler idéer på holdet, når de spiller offensivt. Jeg havde nok forventet en noget mere spændende og varieret angrebsspil med en spansk manager.

    I Europa er det anderledes, hvor hans taktiske snilde slår igennem, og derfor forventer jeg nærmest en samlet sejr over Inter….

Skriv et svar