5 tanker om “When saturday comes”

1. Baslinien fik mig til at tænke på introen til REMs “Man on the Moon”.

2. “The Killing Moon” er et af de bedste numre på dét album med Echo and The Bunnymen, jeg holder mest af – fra før der gik druk og hyggerock/Coldplay i foretagendet.

3. Lyder som en fantastisk tur, Rozzer! 😉 Enig omkring Skrtel, der helt har mistet enhver illusion om også at kunne ‘spille’ bold, og jo, Adam ser ikke hurtig ud.

   Sejren i dag på Goodison siger ikke meget om hvor LFC er på vej hen i spil og form, al den stund den blev grundlagt på en helt fejlagtig udvisning. De engelske dommere kan desværre sjældent følge med i spillets opskruede tempo these days.

   Der bliver drama mod Manchester United på Anfield næste lørdag.

4. Her er hvad jeg skrev, et andet sted, efter jeg var kommet hjem med 3 point, fra Anfield i lørdags mod Wolves…

   “Hjemvendt, fra Anfield og verdens bedste fodboldhold. Beæret med billetter til nr.7 loungen på Anfield gjorde, at vi 8 mand stærk (og lettere tømmermænds ramte), blev udsat for udsøgt behandling med en buffet (som Lynge Jacobsen, ville have været stolt af) før kampen, Carlsberpints i pausen, og efter kampen. Noget der gjorde, at denne bloggers rejsegruppe bestemt ikke havde lyst til at forlade dette magiske stadion.

   Her er de spillemæssige indtryk, denne Liverpool supporter tog med sig hjem i lørdags:

   Martin Skrtel er en forfærdelig fodboldspiller. I lyslevende live, får man virkelig set, hvor ringe bedømmelsesevne han har. Hvordan han med hovedløs frembrusende adfærd, prøver at kompensere for at han ingen placeringsevne. Det centrale forsvar er et meget usikkert sted, sålænge Martin Skrtel spiller.

   Charlie Adam er langsom. Altså ikke bare langsom. Men altså meget langsom! Også derfor hans kort ration, var så stor også sidste sæson, fordi han må lave frispark, for at kompensere. Lucas måtte igennem hele kampen dække hele midtbanen, fordi Adam ikke kunne følge med. Ja han slår nogle velkvalificeret indlæg, og som sådan er han brugbar når vi spiller hjemme, og formodes at måtte have et spilleovertag. Men på udebane? Og i de store tempofyldte kampe? Nej nej nej nej… Alt for risikofyldt!

   Jamie Carragher, er forsvarets helt store organisator. Hele tiden manden, der på godt….og ondt styrer hvor forsvarslinjen skal stå, hvor især Lucas skal være i forhold til forsvaret. Og som sådan opvejer dette hans mangler i det spillemæssige. Da vi ellers ikke har nogle der kan det.

   Andy Carroll, er scouserne meget ivrige efter at få til at lykkes. Og også her, brænder der et ønske om at den store Geordie, må få alt succes i verden. Han spillede en godkendt kamp. Skulle have scoret. Skulle have skudt i stedet for at prøve at drible 4 mand i feltet. Men han vandt luftdueller, han fordelte bolde til Suarez. Og som sådan gjorde han alt, hvad han kunne med de kompetencer han nu engang har.

   Vores venstreproblem er løst! “Thank You Baby Jesus!” Kombinationen af Downing og Enrique, virker uhyggelig solid. Og i Enrique har vi fået en venstreback, der for første gang kan matche vores konkurrenters. Downing er hurtig. Ved selvsyn, hurtigere end påregnet. Han mangler dog at omsætte sit gode spil i mål og assists. Men det kommer! Gerne på lørdag!

   Og så manden, der smider vandflasker efter alt og alle, når han bliver udskiftet. Og by a f##### mile, den bedste spiller på banen – igen! Luis Suarez. Hurtig, teknisk uovertruffen, ærgerrig og temperamentsfuld. Han var en stor oplevelse at følge! En meget meget stor oplevelse. Og hvilket mål!

   Ellers gik Anfield amok, da talisman og måske den bedste spiller i klubben nogensinde Steven Garrard, efter alt for længe sidelinjespause, kom ind. Dejligt at se dig igen Steven. Må du starte inde på lørdag og belønne det med et mål

   Liverpool tog som vanligt i mod os med åbne arme! også om natten! Vi ses igen!”

5. Og Mac befandt sig In Bluer Skies på Porcupine, han svøbte mesterværket Ocean Rain dybt i blåt, og han sang siden om at svømme ud på et Blue Blue Ocean.
   Undertrykte lyster 😉