Så fik vi overstået sidste fodboldfest af en weekend, med de to hæsblæsende og topunderholdende danske venskabskampe mod henholdsvis Sverige og Finland. Hvad skal man da nu kunne se frem til…?!? Nej, det var røvkedeligt med endnu 10 dages FIFA-tvungen pause fra klubbold, pga nogle dvaske træningslandskampe og så de fire EM-playoff’s, der ikke blev vist på nogen gængse TV-kanaler her. Heldigvis er mareridtet forbi og Premier League ruller igen fra i morgen, hvor det ikke mindst skal blive spændende at se hvad efterårets positive overraskelse fra Newcastle er gjort af, nu de endelig møder et andet tophold, Manchester City. Og så er der jo også en match i London på søndag, der påkalder sig en vis interesse…
Chelsea – Liverpool, søndag, kl. 17.00, Kanal 6/downthelocal
@ HazyDavy – Nej, L’pool’s forsøg på at rane flere TV-penge til sig på mindre PL-klubbers bekostning er absolut ikke sympatisk. Hvad mere er – som allerede set i Spanien – vil en sådanne grådighed fra de store klubbers side på sigt devaluere den sportslige værdi af deres hjemlige turnering.
Ja, grådighed styrer som aldrig før, og det ikke bare i England. De sammenspiste levemænd i FIFA/UEFA har i den grad fået tilsidesat fodboldspillets bedste i målrettet jagt på endnu større penge.
Jeg deler for så vidt forventningens glæde over udsigten til genoptagelse af PL igen. Lad mig dog lige indskyde at par forbehold, som turde gøre det tydeligt at det ikke er nok så meningsløse tandløse broderopgør og venlighedskampe, der er årsagen til at den skønne sport i dens hjemland, som vi har kendt og elsket den, kæmper en eksistenskamp netop nu:
– I ugerne op til og under landsholdspausen har en af de neoliberale executives fra en stor klub med en righoldig historie og mesterskabsambitioner i alvor luftet ideen om at såkaldt mindre klubber bør belønnes mindre i tv-pengesammenhæng, og at de sidstnævnte i logiske forlængelse af argumentet formentligt dermed har mindre adkomst til overhovedet at spille i, hvad der (endnu) officielt er en 20-holdsliga.
– Dernæst er det, formodentligt også i alvor, af ‘udenlandske ejere’ blevet foreslået at nedrykning fra PL afskaffes, såfremt 14 eller 15 af førnævnte ejere kan enes om det.
– I den forgangne uge har ejeren af Newcastle United FC, Mike Ashley, så i et ikke synderligt sjældent anfald af kræmmersjæl og foragt og for de i hans optik sikkert barbariske lokalfolk, der måtte støtte op omkring klubben, besluttet fremover at kalde holdets hjemmebane for The Sports Direct Arena, opkaldt efter Ashley’s egen discountkæde. At lokale byrådsfolk, MPs, og indbyggere har erklæret at stadion for alle andre end Ashley og hans daglige ledelse, en Stalinorgelparade af casinoperatører mv., stadig vil blive benævnt St. James’ Park, et navn stedet er gået under i 119 år – med en vis folklore og historisk betydning afledt heraf for de lokale, kan man godt konstatere uden at lyde rørstrømsk – har ikke gjort større indtryk på ejeren.
– Samme NUFC agerer, som Jens bemærker det i indlægget, udehold mod liga-etter Man City, som i parentes bemærket lige har fremvist et rekordblodrødt regnskab grundlagt på orientalsk despoti.
Så ja, landsholdspausen var en fattig omgang. Men det er svært at bevare romantikken omkring størstedelen af de forhold, som sætter betingelserne for de 90 min. i x antal PL-kampe, som går i gang i den kommende weekend. Navnet er grådighed.
Hvis bare de to ikke-kampe så havde VÆRET i weekenden …