I gamle dage ventede man utålmodigt på at et album skulle udkomme, i dag venter mange på at lydfilerne lækker og kan findes på Internet. Og nu er R.E.M.s kommende album Accelerate lækket, denne blogs forfattere har fået lydfilerne og er i gang med at lytte. Det er tydeligt, at denne blogs brugere også lytter løs.
Jeg plejer at skulle høre et album adskillige gange, før det rigtig bundfælder sig, så tag følgende med det påkrævede gran salt:
Det klæder R.E.M. at vende tilbage til den traditionelle, lidt Neil Young-agtige rock, de ofte er vendt tilbage til gennem deres nu mere end kvarte århundrede sammen. Sangskrivningen er tydeligt bedre end på den lumsk kedelige Around The Sun, numrene er ikke længere end enkle rocksange bør være, og trofaste gamle bestanddele som Mike Mills’ harmonivokal og Beatles-agtige basspil og Peter Bucks riff-bjerge er igen dominerende. Nok ikke et storværk, vi har med at gøre, men et solidt album cirka på niveau med New Adventures In Hi-Fi.
Forsidebilledet er udarbejdet med limstift og kopimaskine af de farveblindes forening, så også her er alt som det plejer. Derfor i stedet et billede af Michael Stipe i kredsløb.

og jeg har scoret en billet til cohen i århus – bare for at skifte emne
Neil Young? Beatles? Av, for den.. men tak for advarslen, jeg tror jeg springer over..