Swinging 60’s, Salford, Manchester. © Shirley Baker
Søndag over middag mødes arvefjendeklubberne Manchester United og Liverpool – her de to startopstillinger:
Manchester United
Buzzcocks – Boredom
Doves – Black And White Town
Joy Division – Disorder
New Order – Ruined In A Day
The Smiths – Sweet & Tender Hooligan
The Chameleons – Less Than Human
A Certain Ratio – Faceless
Happy Mondays – Brain Dead
The Fall – Lie Dreams Of A Casino Soul
The Stone Roses – Fools Gold
Magazine – Shot By Both Sides
Liverpool
Echo & The Bunnymen – Do It Clean
Billy Fury – Halfway To Paradise
The Coral – Pass It On
Black – Wonderful Life
The Lotus Eaters – First Picture Of You
The Wild Swans – Revolutionary Spirit
The Beatles – She Loves You
The La’s – Feelin’
Ladytron – Destroy Everything You Touch
Pete Wylie – Heart As Big As Liverpool
Gerry & The Pacemakers – You’ll Never Walk Alone
MUFC-LFC, søndag, kl 14.30, Canal+/downthelocal
Set lidt sent, men vittige holdopstillinger. Anyhoo, så negative ig bistre som de ser ud på deres holdbillede taget i deres black & white town, så må man sige at de – også musikalsk – har større bredde end Liverpool 😉
Hvad angår Mascherano, hvilket andet valg gav han så Steve Bennett? Han så ud til at ville udvises for brok gennem hele halvlegen… og så er det jo ironisk, at da det skete ville keglen ikke gå sin vej, formentlig i venten på at Bennett sagde “nå nej, glem det bare”.
http://www.telegraph.co.uk/sport/main.jhtml?xml=/sport/2008/03/24/ufnferg224.xml
Hvad angår ‘Paperback Writer’, så er det sgu et ret godt blåstempel for rigtig meget senere powerpop.
Og hvad angår Anisette… du milde. Man skulle nok have været der :-/
Søren;
kanoner holder ikke – hverken i kunst eller fodbold.
så skal vi ikke bare droppe den ide.
Lidt udenfor emnet: Kom til at tænke på, at der i disse kanontider vel burde laves en fodboldkanon. Ikke at nogle af dagens kampe kunne komme med…
Jeg lægger gerne ud med et par forslag:
OB – KB, 1978: 7-5. Stadig den mest målrige kamp i den bedste danske fodboldrække.
Frankrig – Vesttyskland, 1982: 3-3. Den bedste semifinale nogensinde.
ManU – WBA, 197?: 3-5. Bedste tipskamp.
Bedste mål i en finale: Van Basten, 1988.
Bedste åbningskamp: Frankrig – Danmark, 1984.
Bedste slutrunde: 1998.
Bedste CL-finale: Madrid – Leverkusen 20??
Bedste Europacupfinale: West Ham – Anderlecht, 1976
Bedste fodboldhjemmeside: jensunmack.dk
Dagens bedste nyhed er nu at fremmedkolonien kendt som talentfabrikken – hvor er alle englænderne? – fra Arsenal blev sat på plads af Kongerne af London.
Jagten på De Røde Djævle fra Manchester kan nu begynde.
Jeg kunne godt ha¨ve tænkt mig at se følgende spillere på banen idag: Alonso, Gerrard, Babel, Kuyt, Carragher…For endnu engang beviste holdet at de mentalt på ingen måde står klar til United. Vi var på alle områder United underlegne. Masch leverede en særdeles stor dumhed, men i det mindste ser han ud til at have vilje, noget de nævnte spillere idag ikke havde medbragt.
Btw. grimme scener skulle udspile sig pt. på Castle Grayskull, mine kompiser der er derovre (skattefar sagde nej til undertegnet), beretter om nævekamp og det er der er værre…desværre…
De fleste af Beatles sange er vel et eller andet sted både Lennon og McCartney (og Harrison og Starr, som dog ikke medvirker her). She’s Leaving Home lyder nu mere som en klassisk McCartney melodi (a la Eleanor Rigby og For No One) med input fra Lennon.
Got to get you into my life er ufunky pseudo-Motown – selv en rædsel som Maxwells Silver Hammer er at foretrække!
Nå Jens, 3-0 til Man U!!
Hvorfor er Steve Bennet så kæmpe stor en taber nar ?????!!!!!!!!!!!
Det er simpelthen ufatteligt at man skal have ødelagt sin søndag på grund af så stor en idiot. Manden er jo en tøs
Se, det synes jeg jo. Endnu en af de sange på Sgt. Pepper, som er vellykket som sang betragtet. Men “She’s Leaving Home” er nu både Lennon og McCartney. Nogle gange brugte The Beatles skiftet mellem de to sangere (ja ja, de sang alle fire) med stor effekt, hvor John er den “skarpe” og Poul er den “runde”. Denne sang er et eksempel på det.
Holder nu meget af den kronisk undervurderede McCartney. Er f.eks. She’s leaving home ikke pop kunst af meget høj klasse?
“Something” og “While My Guitar Gently Weeps” er højdepunkter i Harrisons modning som sangskriver. “Something” er faktisk den sang på Abbey Road, jeg holder mest af.
Hvorfor sammenligne “House Of The Rising Sun” og “Twist And Shout”? Det gør jeg, fordi begge indspilninger er coverversioner, som viser hvor Bob hhvs. Beatles hentede deres tidlige inspiration fra, og som dukker op på et tidligt tidspunkt i karrieren, hvor Bob hhvs. Beatles endnu er i fuld gang med at udvikle sig som sangskrivere.
Hvorfor er Kinks aldrig blevet spillet så meget som Beatles? Det kan jeg heller ikke finde nogen enkel forklaring på. Ray Davies er jo også en sangskriver i særklasse. Hvor ville f.eks. Paul Westerberg have været uden inspirationen fra ham?
Og hvorfor er “Paperback Writer” et interessant nummer? Melodien i sig selv er ikke så spændende, men ellers er der rigeligt at komme efter:
1. Teksten er helt uortodoks for sin tid; den er faktisk udformet som et brev. Her slipper Lennon og McCartney for alvor ud af det univers af kærlighedssange, de hidtil har befundet sig i. På den måde er “Paperback Writer”/”Rain”-singlen et forvarsel om Revolver, hvor tekstuniverset er et helt andet end i Merseybeat-årene – der er kærlighedssange, bevares, men også en god portion samfundssatire og noget så uhørt som sange om dødsoplevelser (vel en tidlig inspiration fra LSD-trips).
2. Arrangementet er interessant. Det er et af de numre, der viser påvirkningen fra og slægtskabet med The Who – det cirklende riff, trommelyden og tamburinerne minder mig om f.eks. “Can’t Explain” (der bestemt heller ikke er et dårligt nummer). Acapella-introen er heller ikke en ligegyldig detalje. Og endelig leverer Poul igen en interessant baslinje, der lægger sig om guitaren.
Mølleren, ‘Got To Get You Into My Life’ er virkelig et af mine all-time hadenumre – en helt igennem ubærlig sang!;-)
Men ‘Strawberry Fields’ vil jeg gerne være med på – udsøgt smuk melodi og stemning! ‘All You Need Is Love’ ligeså…
Jeg har altid betragtet Beatles som popmusik med intellektuelle/litterære ambitioner – især for Lennons vedkommende. Måske ikke så meget i starten, hvor Lennon endnu ikke var blevet selvhøjtidelig.
Jeg er ærlig talt ikke begejstret for deres første. Jeg synes, at det er betegnende, at de synger I Wanna Hold Your Hand, mens Kinks synger You Really Got Me. Det ene er for uskyldige børn udenfor ismejeriet, mens det andet er følelser, der passer til eget alderstrin.
Beatles er i bedste fald stokroserock – men de har lavet nogle meget smukke popsange. Når de altså ikke går i vejen for sig selv og især deres melodier med ønsker om at være litterære eller intellektuelle.
Men det er mig stadig en gåde, hvorfor vi fra tid til anden skal belemres med for eksempel Yesterday, mens Kinks’ fine Days aldrig bliver spillet i nogen radio eller sunget af nogen. Er det mon, fordi Yesterday handler om nostalgi? Måske som manges forhold til Beatles gør det? Mens Kinks’ sange i højere grad handler om en voksenvirkelighed – og det derfor kan blive lidt for vedkommende?
Min egen yndlingssang er vel nok Penny Lane (som vist egentlig også er tilbageskuende, men jeg har aldrig lyttet til teksten). Jeg er dog også glad for Something og While My Guitar Gently Weeps.
Jeg er på pastorens side. Paperback writer er en kanon sang. Jeg synes at de fleste af Beatles sange sagtens kan stå uden for kontekst – altså i stil med man skal huske hvornår de kom frem etc. Den sang er blot en af mange. I flæng kan nævnes: Eleanor Rigby, Got to get you into my life, Strawberry fields …osv.
Det mindre væsentlige først: Paul McCartney har aldrig heddet til ‘Poul’ til fornavn.
Indrømmet han er en supergod rocknrollsanger på de tidlige optagelser. Hans levering af ‘Lonbg Tall Sally’ er forrygende, og ‘I’m Down’ kommer ikke langr bagefter.
Men senere kører det ikke så godt. Selv Lennon har svært ved at holde masken på f.eks. videoen til hyggesangen ‘Hello Goodbye’.
‘House Of The Rising Sun’ med Dylan er en parantes, hvorimod ‘Twist & Shout’ er et ekstatisk og jublende manifest over de muligheder, den nye lyd og musik lige da åbner for The Beatles og en hel verden med dem. Så jeg er ikke enig i din sammenstilling af de to, Pastor.
Som du selv indledningsvis nævner, er The Beatles blevet eksponeret over enhver fornuft, og derfor fremstår deres ‘mindre geniale’ ting efterhånden desværre som, ja, elevatormusik. ‘Paperback Writer’ er en bagatel af en sang.
PS – Som ‘popvokalister’ kan ikke mange konkurrere med Anisette og Grethe Ingmann. Gustav Winckler kan.
Et af problemerne med at diskutere kvaliteterne ved et band som The Beatles er, at de er blevet mytologiseret ud over al fornuft og ofte af folk, der ellers ikke har beskæftiget sig med rockmusik. På den måde blev The Beatles “stuerene” på den træls måde, og en naturlig reaktion sætter ind (jvnfr. The Clash, der forkaster Elvis og Beatles i “1977”). Men når årene er gået, kan vi forhåbentlig anerkende The Beatles som det banebrydende band og de store sangskrivere, de var.
At sige, at “Twist and Shout” er Beatles’ musikalske højdepunkt svarer til at hævde, at “House Of The Rising Sun” er det ypperste, Bob Dylan har præsteret. Og “Paperback Writer” elevatormusik? Så vil jeg prompte installere en elevator i mit hjem!
Jeg synes også, at John var en mere interessant sanger end Poul. John Lennon er en af alle tiders største rock-vokalister; han kunne bruge sin nasale stemme til både at være inderlig og vrænge. Pouls vokal er rundere og mere kontrolleret. Derfor synes mange, at han synger for “pænt”.
Men prøv at høre f.eks. “I’m Down” eller “Why Don’t We Do It The Road” – eller såmænd bare titelnummeret fra “Sgt. Pepper”. Poul kunne også være rå.
John og Pouls harmoni-vokaler er et kapitel for sig; deres stemmer passede usædvanligt godt sammen. Prøv at høre “Birthday”.
Noget helt, helt andet (og så dog alligevel relateret):
Jeg vil hævde, at de to største danske popvokalister i min levetid er Anisette og Grethe Ingmann.
‘It’s interesting Rafa Benítez has come out saying I’ve been talking about protecting Cristiano Ronaldo because we’re playing Liverpool,’ the Manchester United manager said. ‘I’ve been talking about this for two years. I don’t think Rafa can be reading the papers. All he’s doing is trying to get the referee on his side. I’ve never heard him talking about referees so much. He must think we’re bloody stupid. And you can quote me on that.’
Oh, Sir Slur so much to answer for…Håber snart den dag kommer hvor Rafa kan sige “We´re back on our f#cking perch Alex, and you can quote me on that”….
Btw. Jens fin fin Liverpool liste…”A Heart As Big As Liverpool” er en funklende diamant. Jeg ville måske lige have tilføjet nyopløste Dead 60s med “Riot Radio”
Du har mere styr på Merseysides fodbold-topografiske forhold end jeg har. Men lad os se om det bliver “Ha Ha I’m drowning” eller “Brave Boys Keep Their Promises”.
Tror nu den disillusion kan skyldes de måske holder med Everton derude i Kirkby – det er ialfald der det ‘nye’ Goodison eventuelt skal bygges…
Så snarere end ‘Treason’ – fremragende sang iøvrigt – håber vi nok mere på ‘Reward’.
OK, “Kirkby Workers Dream Fades” ? Men … Kirkby (har jeg lige checket) ligger i Liverpool ? Det kunne være et forvarsel om “Treason” (selvmål) i anden halvleg. Hvortil svaret selvfølgelig vil være “World shut your mouth” !.
Julianj Cope sidder på bænken sammen med Teardrop Explodes og ‘Kirkby Workers Dream Fades’.
Søren, her peaker The Beatles allerede på ‘Twist & Shout’, så ‘She Loves You’ er ikke udelukkende med pga. YouTube-klippet. ‘Paperback Writer’ gør derimod intet for mig og er elevatormusik i disse ører – hvor er Paul McCartney dog svær at holde af som sanger! ‘Rain’/John Lennon har heldigvis en helt anderledes topklasse.
PS – Doktor, hvis du lige tager samtlige 11 Manc-sangtitler en gang til, tror jeg ikke du vil være i tvivl.
Interessant set udfor de to band holdopstillinger… burde bloggens forfatter så ikke være Man U fan?
Sidder Julian Cope på bænken, eller er han slet ikke udtaget ? Det kan være vigtigt for kampens udfald !
Kom så Torres…. Chelsea kan bruge dine mål i morgen.
Det er så sindsygt godt det der, Hr. Pastor. Prøv lige at høre Pauls bas i Rain – det er jo fantastisk!!!
I øvrigt: De har tilbud på Liverpool-sengetøj i min Netto. Nogen bestillinger?
“She Loves You” er et enkelt, effektivt, tidligt Beatles-nummer. Men efter min mening nåede The Beatles deres absolutte kunstneriske højdepunkt i 1966 med den dobbelte a-side “Paperback Writer/Rain”, to sange, der ville have passet som fod i hose på Revolver. Til denne single lavede de en proto-musikvideo. Prøv at se her:
Lyden fra “Rain” og “Paperback Writer” dukker op i rockhistorien igen og igen og igen. (Tør nogen nævne “Man-Sized Wreath”? Jeg tør godt.)
Efter 1966 begynder John og Poul at glide fra hinanden, der bliver indtaget mere LSD end godt er, en japansk fiduskunstner dukker op og resten ved vi også godt.
Tjaeh… Musikalsk falder Manchester mest i min smag, men jeg har størst sympati for Liverpools fodbold. Så held og lykke med det.
Men Jens… She Loves You? Jeg vælger at tro, du har den med pga klippet.
Det bliver fuldstændig latterligt spændende. Forza Liverpool!!!!!!