Vi har allerede mødt Rascals-frontfigur Miles Kane, som ham i duoen The Last Shadow Puppets, der ikke er fra Arctic Monkeys. TLSP-albummet står i den grad som en af forårets musikalske overraskelser. Forventet var en legestue, et typisk fritidsprojekt, og slet ikke den fuldkomne samling luftbårne popsange, The Age Of The Understatement-albummet så imponerende viste sig som.
Kane’s ‘rigtige’ band The Rascals lever ikke op til det samarbejde med Alex Turner. Debutalbummet Rascalize kommer desværre uden samme kvalitet og sans for detalje, der gør TLSP så specielle. Rascalize er småpsykedelisk scouser-indie, slet ikke ulig The Coral, bare et par etager eller tre under i sangskrivningsafdelingen. Kane selv står som en vindende sanger, men har nemt vundet langt mere på en vis anden plade, end han lykkes med her. Ikke sjovt for Miles Kane at skulle konkurrere med sin egen strålende nutid.
The Last Shadow Puppets har iøvrigt hørt vores ønsker og spiller i Vega til september. Billetter er netop sat til salg.

Er særdeles enig i din anmeldelse Jens. Da jeg satte den på Ipoden i morges og kørte afsted på jernhesten, havde jeg forhøjede forvetninger, efter den musikalske legestue med The Last Shaddow Puppets. Desværre, er der noget der tyder på at Alex Turners skyhøje niveau, trækker Miles Kane med op, på sideprojektet, mens Kanes fine scouser stemme og sccent, ikke kan rykke alverden ved dette middelmådige album.